Flotte danske resultater i Rilton Cup

  • Post author:

I Rilton Cup i Stockholm der sluttede fredag klarede de danske spillere sig generelt rigtig godt.

 

GM Allan Stig Rasmussen gik ubesejret igennem turneringen og sluttede på en delt andenplads med 7/9. Det var en ratingpræstation på 2641 og betyder at Allan for første gang kommer over 2550 i elo. 

 

 

GM Allan Stig Rasmussen – delt 2. plads i Rilton Cup. Foto: Lars O.A Hedlund

 

Klubkammeraten Rasmus Thøgersen spillede sin hidtil bedste turnering og – viste det sig efterfølgende – lavede en flot IM norm allerede efter 7 runder. At de to sidste partier blev tabt var selvfølgelig ærgerligt, men Rasmus kommer alligevel for første gang over 2300 i rating efter at have vundet intet mindre end 50 elopoint. 

 

De to unge IMere Martin Percivaldi og Jesper Søndergaard Thybo sluttede på henholdsvis 5½ point og 5 point, hvilket var nogenlunde deres forventede scorer i turneringen. 

 

Slutstilling i turneringen: 

1. GM Kirill Alekseenko, Rusland – 7½ point
2. GM Maksim Chigaev, Rusland – 7 point
3. GM Mikhail Al. Antipov, Rusland – 7 point
4. GM Allan Stig Rasmussen, Danmark – 7 point
5. GM Johan Salomon, Norge – 6½ point

28. IM Martin Percivaldi, Danmark – 5½ point

36. IM Jesper Søndergaard Thybo, Danmark – 5 point

42. Rasmus Thøgersen, Danmark – 5 point 

 

I undergruppen Rilton Elo fortsætter Ellen Fredericia Nilssen fremgangen og kommer efter turneringen over 2050 i elo. Ellen scorede 5½ af 9 og endte på plads 27. Også WCM Ellen Kakulidis havde en god turnering og sluttede ligeledes med 5½ point. 

 

Link til turneringens hjemmeside: http://www.rilton.se/