Turneringen K41 Weekend VII KM kvalifikation blev afholdt fra fredag til søndag i K41s skaklokaler i Valby. Der var 40 deltagee i turneringen, som blev vundet af FM Tobias Rostgaard med 5/5 – i øvrigt anden turnering i træk Tobias vinder med maksimum, så han har vundet de sidste 12 partier! Resultater fra turneringen: HER
På grund af varmen blev også fortorvet taget i brug ved K41s weekendturnering. Foto: Thomas Vestergård
De unge talenter IM Martin Percivaldi, IM Jonas Bjerre og FM Filip Boe Olsen har været samlet til træningssamling med GM Nils Grandelius i hans lejlighed i København. 17 timers kompetent undervisning fra fredag til søndag med den stærkeste svenske spiller var hård kost, men forhåbentligt udbytterigt. IM Jesper Søndergaard Thybo havde desværre måttet melde afbud på grund af eksamen.
Træning med Nils Grandelius. Fra venstre Filip Boe Olsen, Jonas Bjerre, Nils Grandelius og Martin Percivaldi. Foto: Ellen Kakulidis
I seniorturneringen Chess Classics 2018 i Bad Neuenahr vandt Margarita Baliuniene førstepladsen i Kvindegruppen med 5 af 9. GM Igors Rausis vandt den samlede turneringssejr med 8½ af 9. Her blev Margarita Baliuniene nummer 16 ud af de 54 deltagere. Hjemmeside: www.chessclassics.de
I den svenske universitetsby Lund spilles der i den første weekend af august den stærke open Cella Vision Chess Cup efter det specielle svenske koncept, hvor de første fire runder spilles som hurtigskak fredag aften og de næste fire runder er Elo-ratede partier med lang betænkningstid lørdag og søndag. Turneringen havde i 2017 deltagelse af 286 spillere med GM Alexei Shiorv som vinder af turneringen. Hovedarrangør Calle Erlandsson håber at 2018 udgaven får mindst lige så mange deltagere. Invitationen til turneringen kan ses: HER og den foreløbige deltagerliste: HER