Med to runder tilbage af Senior VM i Grækenland er IM Jens Kristiansen stadig alene i spidsen. Med 7½ af 9 er danskeren ½ point foran stormestrene Vaisser og Sveshnikov.
I 9. runde spillede Jens Kristiansen remis med sort mod GM Anatoly Vaisser fra Frankrig, der vandt senior VM i 2010. Jens Kristiansen var lidt på hælene undervejs i partiet, men kom stærkt igen. Mange danske skakspillere fulgte partiet live og kommenterede det på www.liveskak.dk/chat/
IM Jens Kristiansen – alene i spidsen for Senior VM (foto: thv)
I 10. runde venter GM Vlastimil Jansa fra Tjekkiet. Jens Kristiansen har hvid. Tilbage i 1983 slog Jens Kristiansen med sort Jansa i København i et spændende part, der kan ses her.
Stillingen efter 9. runde:
1. IM Jens Kristiansen, Danmark, 7½ point
2. GM Anatoly Vaisser, Frankrig, 7 point
2. GM Evgeny Sveshnikov, Letland, 7 point
4. GM Yuri Balashov, Rusland, 6½ point
5. GM Nikolai Pushkov, Rusland, 6½ point
6. IM Leon Piasetski, Cananda, 6½ point
7. GM Vlastimil Jansa, Tjekkiet, 6½ point
…
22. FM Bent Sørensen, Danmark, 5½ point
28. Jens Kølbæk, Danmark, 5½ point
49. Poul Erik Nielsen, Danmark, 4½ point
87. Peter Nielsen, Danmark, 3½ point
106 deltagere.
Hvis Jens Kristiansen vinder Senior VM, kan han samtidig tilføre titlen Stormester på visitkortet. Vi er mange, der krydser fingre når 10. runde starter fredag kl. 15.00. Sidste runde spilles lørdag kl. 14.00.
Hjemmeside: www.worldseniors2012.org
Live-dækning: worldseniors2012.chessdom.com/live-games/