You are currently viewing Tre hold med maksimum i Skakligaen

Tre hold med maksimum i Skakligaen

Hillerød, Skanderborg og ØBRO har alle 4 matchpoint efter de to første runder af Skakligaen. Skanderborg har klart flest brætpoint og topper tabellen. Ligesom sidste år er der lagt op til et kampløb mellem Skanderborg og Hillerød, der først skal mødes i sidste runde.

At ØBRO også er med i toppen er lidt overraskende, da de som oprykkere var spået en plads i den nedre halvdel af feltet. Men holdet er blevet forstærket siden de sidste år vandt deres 1. division.

ØBRO var weekendens positive overraskelse. Fra venstre er det FM Søren Bech Hansen, FM David Gloser, IM Stefan Mijovic og IM Viktor Haarmark Nielsen. Foto: Thomas Vestergård

Køge havde en skidt weekend og scorede kun 1 point i løbet af de to første runder. Både lørdag og søndag var holdet uden deres tre øverste spillere på styrkelisten.

Søndagens resultater:
Hillerød – Fredericia 6½ – 1½
Køge – Aarhus/Skolerne 1 – 7
Nordkalotten – Skanderborg 2 – 6
ØBRO – Brønshøj 5 – 3
Nordre – BMS 3½ – 4½

Stillingen efter 2. runde:
1. Skanderborg, 4 matchpoint, 14 brætpoint
2. Hillerød, 4 matchpoint, 11½ brætpoint
3. ØBRO, 4 matchpoint, 10 brætpoint
—-
4. Aarhus/Skolerne, 2 matchpoint, 10 brætpoint
5. – 7. BMS, 2 matchpoint, 7½ brætpoint
5. – 7. Brønshøj, 2 matchpoint, 7½ brætpoint
5. – 7. Nordkalotten, 2 matchpoint, 7½ brætpoint
8. Nordre, 0 matchpoint, 7 brætpoint
—
9. Fredericia, 0 matchpoint, 4 brætpoint
10. Køge, 0 matchpoint, 1 brætpoint


11 spillere vandt begge deres kampe i weekenden: Jackie Andersen, Skanderborg, Niels Nørskov Laursen, ØBRO, Nikolaj Borge, Hillerød, Tim Jaksland, Hillerød, Tobias Bent Christensen, Aarhus/Skolerne, Nicolai Kistrup, BMS, Martin Percivaldi, Hillerød, Nicolai Kvist Brondt, Skanderborg, Filip Boe Olsen, Skanderborg, Tiger Hillarp-Persson, Brønshøj og Jakob Leon Pajeken, Skanderborg.

Fin start for FM Tim Jaksland, Hillerød. Foto: Thomas Vestergård

Næste runde spilles søndag den 29. november. Her ser programmet således ud:
Skanderborg – Nordre
BMS – Brønshøj
Nordkalotten – Køge
Aarhus/Skolerne – Fredericia
ØBRO – Hillerød

De fire førstedivisioner startede søndag. Se resultater på Divisionsturneringssiden.

Divisionsturneringen: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/index/129