EM i Lyn- & Hurtigskak krydret med EM i Fischer Random spilles fra den 5. til 8. december i byen Portimão, der ligger Algarve-regionen i Portugal.
Hurtigskakken spilles den 5. – 6. december. 11 runder med betænkningstiden 15 minutter til hele partiet + 10 sekunder tillæg pr. træk.
Lynskakken spilles den 7. december over 13 runder med 3 minutter til hele partiet + 2 sekunder tillæg pr. træk.
Fischer Random spilles den 8. december. 9 runder med betænkningstiden 10 minutter til hele partiet + 5 sekunder tillæg pr. træk.
Blandt de allerede tilmeldte spillere er GM David Navara, GM Vassily Ivanchuk og GM Baadur Jobava.
Arrangørerne regner med op til 500 deltagere til begivenheden.
Tilmeldingsfristen er den 5. november.
Turneringens hjemmeside: https://erbcc2026.com/
Allerede tilmeldte: https://erbcc2026.com/chess-results/
