I ØBRO & CXU International 2026 – 90 års jubilæums turnering, er der efter de første tre runder to spillere tilbage med maksimumpoint: tyske IM Jakob Leon Pajeken, der i Danmark spiller for Skanderborg, og norske FM Nicolai Maxime Ostensen. De to mødes onsdag med Pajeken som hvid.


Et halvt point efter de to førende spillere følger 7 spillere: GM Tomas Laurusas, GM Yuri Solodovnichenko, GM Deep Sengupta, GM Jonny Hector, IM Martin Haubro-Suppanz, FM Bhagat Kush og IM Jacob Sylvan.
Turneringen er meget internationalt funderet med deltagere fra 13 lande. Danmark, Sverige, Indien, USA, Norge, Irland, Holland, Litauen, Ukraine, Tyskland, Kroatien, Portugal og Australien.
IM Martin Haubro-Suppanz er altid garant for et godt angrebsparti. I første runde gik det udover Morten Andersen:

Foto: Thomas Vestergård
Spillestedet er ØBROs lokaler få minutters gang fra Trianglen: Rosenvængets Allé 31, 2100 København Ø.
Resterende program:
4. runde: onsdag den 22. juli kl. 14.00
5. runde: torsdag den 23. juli kl. 12.00
6. runde: torsdag den 23. juli kl. 18.00
7. runde: fredag den 24. juli kl. 14.00
8. runde: lørdag den 25. juli kl. 14.00
9. runde: søndag den 26. juli kl. 12.00
Betænkningstiden er 90 min. til 40 træk, herefter 15 min til resten af partiet + tillæg 30 sek. pr. træk fra start.
Garanteret førstepræmie på 7.500,- kr. Ved ligestilling deles præmierne.
Live hos Lichess: https://lichess.org/broadcast/bro-x-cxu-international-2026/WSofv8fb
Resultater: DSU turneringssystem
ØBRO Skakforening: https://oebroskak.dk/
| Vil man besøge turneringen, og samtidig selv spille en lynturnering, er fredag den dag, man skal vælge. Kort efter syvende runde er forbi spilles ØBRO x CXU 90 års Jubilæums Lyn. Start cirka kl. 20.30. 9 runders lyn med 3 minutter + 2 sekunder pr. træk som betænkningstid. Indskud 75 kr., der ubeskåret går til præmier. Alle er velkomne – bemærk dog at turneringen ikke rates. Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30590 |
