You are currently viewing Hillerød Open 2026 i gang

Hillerød Open 2026 i gang

Fredag aften blev Hillerød Open 2026 skudt i gang med 3 hurtigskakpartier. Lørdag og søndag spilles der så to partier med lang betænkningstid hver dag.

Deltagerantallet endte på 92 fordelt på tre grupper. I den øverste gruppe er IM Jens Ove Fries Nielsen fra Fredericia og FM Mikkel Vinh Løftgaard fra Frem i spidsen med 3 af 3. De to mødes indbyrdes i lørdagens første kamp. Jens Ove Fries Nielsen har hvid i det parti.

IM Jens Ove Fries Nielsen mod FM Villads Majvang Sandmann i 2. runde. Foto: Carsten Pedersen


I Gruppe B fører Minh Thuc Le Doan fra Sverige sammen med Vitus Moustgaard fra ØBRO med 3 af 3.

I Gruppe C deler tre spillere førstepladsen med 3 af 3: Duy Thuc Le Doan, Sverige, Thomas Dall Jensen, Gentofte og Benjamin Karmann Sode fra Hillerød.

Udover Sverige og Danmark er der også spillere med fra Ukraine, Indien, Schweiz og USA.

Fine spilleforhold på U/Nord. Foto: Carsten Pedersen

Da der ikke er live-dækning fra turneringen, må tilskuere selv møde op U/Nord, Carlsbergvej 34, 3400 Hillerød. Det er heldigvis nemt med offentlig transport, da det er lige ved siden af Hillerød Station.

Resterende program:
Lørdag 7. marts kl. 10.00: 4. runde
Lørdag 7. marts kl. 15.30: 5. runde
Søndag 8. marts kl. 10.00: 6. runde
Søndag 8. marts kl. 15.30: 7. runde

Turneringens hjemmeside: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29740
Hillerød Skakklub: http://www.hillerodskakklub.dk/