Danmark har fire spillere med i det over 600 mand store felt i den åbne turnering Cappelle-la-Grande i det helt nordlige Frankrig. Cappelle-la-Grande ligger nærmest i udkanten af Dunkerque tæt på grænsen til Belgien.
De fire danske musketerer i turneringen er Mikkel Manosri Jacobsen (seedet som nummer 46), Søren Bech Hansen (seedet som nummer 68), Oscar Veiergang (seedet som nummer 79) og Krishnan Sudharsan (seedet som nummer 179). Topseede i turneringen er de to indere M Pranesh (2627) og Pranav Anand (2606) Der er hele fem indere i top ti.
Turneringen spilles over 9 runder fra den 21. til 27. februar.
Turneringens hjemmeside: https://cappelle-chess.fr/cappelle-la-grande-2024-41e-open-international-44
Live: https://lichess.org/broadcast/42e-open-international-de-cappelle/EIYC7Jgx

