You are currently viewing Status quo i toppen af Skakligaen

Status quo i toppen af Skakligaen

Hillerød og Skanderborg øger deres forspring til resten af holdene i Skakligaen. I søndagens kampe slog Hillerød Brønshøj med hele 7 – 1. Hillerød havde Nils Grandelius og Jacob Aagaard med for første gang i sæsonen, men måtte undvære Jesper Thybo til dagens runde. Brønshøj stillede op uden fire af de spillere, der var med i dobbetrunden sidste weekend.

Skanderborg var også i hopla i dagens kamp mod Aarhus/Skolerne, der havde et par afbud. Bl.a. fra IM Rasmus Skytte, der er med i Bad Zwischenahn. Skanderborg vandt 6 – 2 og bevarer dermed førstepladsen i Skakligaen, der først bliver afgjort i sidste runde den 15. marts, hvor Hillerød og Skanderborg tørner sammen.

GM Mads Andersen fra Skanderborg slog på førstebræt Aarhus/Skolernes IM Jan Sørensen. Foto: Thomas Vestergård

Fredericia have en god tur til Aarhus, hvor både første og andetholdet skulle møde SK1968s ditto. Begge Fredericias hold vandt 5½ – 2½, selvom kampene på papiret skulle være næsten helt lige. Vigtige matchpoint i Skakligaen til Fredericia.

GM Boris Chatalbashev og resten af Fredericia havde en udbytterig tur til Aarhus. Foto: Thomas Vestergård

Frem Skakklub tabte endnu en gang 4½ – 3½, denne gang på udebane mod BMS. Frem har endnu igen matchpoint, og med kun to runder igen, er de rykket ned i 1. division.

I Køge vandt Nordkalotten meget vigtige matchpoint ved at slå hjemmeholdet 3½ – 4½. Alle tre topbrætter var kampe mellem svenske spillere. De sluttede uafgjort 1½ – 1½.

Søndagens resultater:
Køge – Nordkalotten 3½ – 4½
Brønshøj – Hillerød 1 – 7
BMS – Frem 4½ – 3½
SK1968 – Fredericia 2½ – 5½
Skanderborg – Aarhus/Skolerne 6 – 2

Stillingen efter 7. runde:
1. Skanderborg, 14 mp, 40½ bp
2. Hillerød, 14 mp, 39½ bp
4. Brønshøj, 8 mp, 29 bp
————
4. Køge, 7 mp, 29½ bp
5. BMS, 7 mp, 26½ bp
6. Fredericia, 6 mp, 27 bp
7. Nordkalotten, 6 mp, 23½ bp
8. Aarhus/Skolerne, 5 mp, 22½ bp
————
9. SK1968, 3 mp, 21½ bp
10. Frem, 0 mp, 20½ bp

Der var også fuldt program i de fire 1. divisioner. I gruppe 1 fører ØBRO komfortabelt, i gruppe 2 er Næstved nyt tophold, men det er meget tæt i toppen, i gruppe 3 fører Nordre 1½ point foran Esbjerg – de to mødes i næste runde. I gruppe 4 fører Allborg med 2 point ned til Jetsmark og Herning.

Divisionsturneringens hjemmeside: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/index/117 – hvor man også kan se eller downloade partierne fra de spillede runder i Skakligaen.