Magnus Carlsen vandt også VM i Lyn i Doha, Qatar. Turneringssejren var ikke lige så suveræn som sejren et par dage før i hurtigskakken.
Undervejs i lynskakken var det tvivlsomt, om Carlsen ville komme blandt de fire bedste, der gik videre til semifinalerne, men som så ofte før håndterede han presset med en flot slutspurt. Med fem runder igen lå Carlsen “kun” som nummer 23 i den samlede stilling, men med 4½ point i de sidste fem partier endte han som nummer tre.
Stillingen i toppen inden semifinalerne:
- Arjun Erigaisi, Indien, 15 point
- Fabiano Caruana, USA, 14 point
- Magnus Carlsen, Norge 13½ point
- Nordibek Abdusattorov, 13 point
Også Maxime Vachier-Lagrave, Wesley So, Sarin Nihal, Denis Lazavik og Maxim Matlakov scorede 13 point, men Nordibek Abdusattorov havde bedst korrektion.
I den ene semifinale slog Nordibek Abdusattorov overraskende hurtigt Arjun Erigaisi med 2½ – ½ .
I semifinalen mellem Fabiano Caruana og Magnus Carlsen blev de to første partier remis inden Carlsen vandt et langt tårnslutspil i 3 parti og også vandt det sidste parti, så 3 – 1 til Carlsen.
I finalen overpressede Carlsen i første parti, men slog tilbage i andet parti, som han vandt fra en helt lige stilling. Tredje parti blev remis mens Carlsen vandt et løberslutspil i det sidste parti, selvom stillingen nok var remis langt hen af vejen.
Dermed kunne Carlsen notere sig for sit 20. verdensmesterskab.
De danske deltagere score lidt under forventet, Jonas Bjerre blev nummer 150 med 9 point, mens Vitus Bondo Medhus blev nummer 222 med 7 point.
Hos kvinderne blev den 21-årige GM Bibisara Assaubayeva verdensmester for tredje gang da hun i finalen slog GM Anna Muzychuk 2½ – 1½.
Link til partier hos Lichess: https://lichess.org/broadcast/fide-world-rapid–blitz-championships-2025/izXAdWnZ
Link til turneringens hjemmeside: https://worldrapidandblitz2025.fide.com/
Link til de danske resultater: Chess-Results Server Chess-results.com – FIDE World Blitz Championship 2025
