You are currently viewing Skaksommerlejren 2025 i gang
Foto: skaklejr.dk

Skaksommerlejren 2025 i gang

Søndag d. 6. juli blev Skaksommerlejren 2025 skudt i gang på Skanderup Efterskole med 100 unge mennesker, der de kommende fem dage skal dyste i lejrturnering, lynskak, holdskak og “Skanderuplegene”. Derudover vil der også være undervisning med bl.a. GM Jonas Bjerre og GM Mads Andersen.

Lejren har stolte traditioner og har de sidste mange år haft en lang venteliste. Årets lejr kunne melde udsolgt på alle 100 pladser efter blot 5 timer(!)

Billede: skaklejr.dk

Onsdag d. 9 juli vil der være “åbent hus” for forældre og bekendte til den klassiske Ledersimultan, hvor alle 100 deltagere dyster imod hele Lederteamet.

På Skaklejrens hjemmeside vil der hver dag blive skrevet et lille referat om dagens “højdepunkter”.

Link til hjemmesiden: https://skaklejr.dk/