Juniorleder i Københavns Skak Union, Sven Løntoft, skriver til skak.dk:
Instruktørkursus for unge spillere i DSU
KSU tilbyder en uddannelse af unge spillere (13-18 år), så de bliver klædt på til at undervise de yngste børn i klubberne, og dermed kan være hjælpetrænere i juniorafdelingerne. Tilbuddet er for alle klubber i Dansk Skakunion, og vil foregå på disse tre torsdage: 21/8 fra kl. 19-21, den 28/8 fra kl. 20-22 og den 4/9 fra kl. 19-21 i PRISMEN, Holmbladsgade 71, 2300 København S.
Underviser er WFM Marie Frank Nielsen, som har mange års erfaring med træning af børn og voksne, herunder 10 år på skaksommerlejren som leder. Marie er derudover uddannet FIDE trainer.
Der er ikke krav om et ratingtal på deltagerne, men de skal have en god skakforståelse og interesse i at formidle skakundervisning til begyndere og let øvede børn.
Det er klubben, der tilmelder de unge til kurset.
Nærmere oplysninger kan fås hos Sven Løntoft, mail: sven@skoleskak.dk, tlf. 50413908.