Søndag den 2. marts spilles syvende runde af Skakligaen. De to sidste runder spilles i weekenden 29. – 30. marts som et finalestævne i Hillerød. De to førende hold, Skanderborg og Hillerød, skal først mødes i sidste runde søndag den 30. marts, det kan blive en meget spændende finale.
Flere af holdene i Skakligaen må til søndagens kampe finde reserver frem, da i hvert fald en håndfuld af de faste spillere er optaget af kampe i udlandet.
GM Mads Andersen, billedet øverst i artiklen, plejer at være fast mand i toppen af Skanderborgs hold. I dag fylder han 30 år, til lykke!
Søndagens program med rundestart kl. 12.00:
Hillerød – ØBRO, Kulturværkstedet, Fredensvej 12C, 3400 Hillerød
Brønshøj – Køge, Frederikssundsvej 118 A, 2700 Brønshøj
Nordkalotten – BMS, Frivilligcenteret, Græsted Stationsvej 8 B, 3230 Græsted
Fredericia – Skanderborg, I.P.Schmidts Gård, Vendersgade 4, 7000 Fredericia
Nordre – Aarhus/Skolerne, 3F, Sommervej 5, 8210 Aarhus V
Kampen mellem Fredericia og Skanderborg bliver vist live her: https://lichess.org/broadcast/skakligaen–fredericia-1-skandereborg/round-7/MYLsjaM9
Kampen mellem Hillerød og ØBRO vises her.
Stillingen i Skakligaen efter 6. runde:
1. Hillerød, 12 mp, 35 bp
2. Skanderborg, 11 mp, 32½ bp
3. BMS, 7 mp, 27 bp
—
4. Aarhus/Skolerne 7 mp, 26 bp
5. Køge, 6 mp, 24½ bp
6. Nordkalotten, 5 mp, 25½ bp
7. Fredericia, 4 mp, 21½ bp
8. ØBRO, 4 mp, 20½ bp
—
9. Brønshøj, 4 mp, 17½ bp
10. Nordre, 0 mp, 10 bp
Divisionsturneringens hjemmeside: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/index/107