Chess House er flyttet

Skakcaféen Chess House har fået nye lokaler og indbyder til reception torsdag den 2. december mellem kl. 18 og 20 på den nye adresse.

Fra foreningens formand har vi modtaget nedenstående pressemeddelelse.

Af Anders Nielsen
Skakcaféen Chess House i Århus er flyttet til nye lokaler
Danmarks eneste skakcafé, Chess House i Århus, er netop flyttet til nye lokaler på Katrinebjergvej 111A i Århus N. Med flytningen får Chess House lysere og venligere lokaler, et ekstra toilet og mere plads.


Cafeområdet (foto: thv)

Skakklubben Nordre, der lejer sig ind hos Chess House, flytter med og byens ældste klub, Århus/Skolerne, vil spille alle divisionskampe i de nye lokaler.

Med flytningen håber Chess House i endnu højere grad at blive samlingspunkt for skakken i Århus og omegn. Alle de nuværende aktiviteter som Junior Grand Prix, Skak i Dagtimerne, fredagslyn, Onsdags-turneringer, Weekend-turneringer med mere, forsætter i de nye lokaler.

For at festligholde flytningen, og for at vise de nye lokaler frem, indbyder Chess House til reception torsdag den 2. december fra kl. 18.00 til 20.00, hvor foreningen vil være vært for lidt pindemadder og en forfriskning. Efterfølgende vil der blive afholdt en lynturnering med 1.000,- kr. i førstepræmie for hver 10-mandsgruppe. (Indskud 100 kr.)


Lokalerne er allerede taget i brug (foto: thv)

Hjemmeside: www.chesshouse.dk