Den 20. juli forsøger FIDE at sætte verdensrekord i antallet af spillede skakpartier på et døgn. Den 20. juli 2024 er skakkens internationale festdag, der samtidig markerer FIDEs 100-års jubilæum.
FIDE fejrer jubilæummet med bl.a. at uddele en række priser til bl.a. bedste spiller, bedste dommer, bedste fotograf etc. Se mere her: https://fide.com/news/3118.
Et andet af punkterne på fejringslisten er et forsøg på at sætte en Guinness verdensrekord for antallet af spillede partier på et døgn. Se mere her: https://arbiters.fide.com/news/9182
I Danmark kan man støtte rekordsforsøget ved at spille udendørs hurtigskak i Fredericia lørdag den 20. juli fra kl. 13.00 og et par timer frem hos Urbania Street Food. Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28977
Man kan også være med i rekordforsøget online. På The Battle of the Baltic Seas (BBS) side på Lichess kan man tilmelde sig tre 8-timers onlineturneringer i form af 8-landskampene, Slaget om Østersøen.
Turneringerne spilles fra kl. 00.00-08.00, 08.00-16.00 og 16.00-00.00 den 20. juli.
Hvis man er klub-, enkelt- og netmedlem af Dansk Skak Union og en del af DSU på lichess, så kan man blive en del af BBS Danmark og dermed deltage i verdensrekordforsøget, om man spiller et eller flere partier på mindst 15 træk i løbet af det nævnte døgns tid.
Meld dig til her: https://lichess.org/team/the-battle-of-the-baltic-sea