Det blev to gamle kendinge, der løb med trofæerne ved Senior DM i Aarhus. I den ældste klasse, 65+, vandt FM Per Næsby Andreasen fra Nørresundby for tredje år i træk og henviste turneringens store positive overraskelse, Lars Christoff Andersen fra Herlev, til andenpladsen med bedre korrektion end Peter Jørgen Dam Mikkelsen fra Skørping og Mogens Henrik Thuesen fra Brønshøj.
Stillingen i toppen:
1. FM Per Næsby Andreasen, Nørresundby, 5½ af 7
2. Lars Christoff Andersen, Herlev, 5 point
3. Peter Jørgen Dam Mikkelsen, Skørping, 5 point
4. Mogens Henrik Thuesen, Brønshøj, 5 point
Billedet øverst i artiklen er af Per Andreasen med pokalen samt stillingen efter de første ti træk af partiet mod Lars Christoff Andersen i sidste runde, der blev afgørende for turneringssejren.
I 50+ Klassen var Poul Rewitz fra den arrangerende klub, SK1968, helt suveræn og vandt alle 7 partier. Det er fjerde gang at Poul Rewitz vinder 50+ klassen. Peter Riis fra Horsens tog andenpladsen udelt med 5 point.
Der deltog fire udlændinge i turneringen, to nordmænd, en skotte og en englænder.
Se partierne fra 65+ her: https://lichess.org/broadcast/danish-senior-championships-65/round-7/MVcbPgrx#games
Se partierne fra 50+ her: https://lichess.org/broadcast/danish-senior-championships-50/round-7/iQPWVoRg#games
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28503