Det kvindelige skaklandshold til OL, der spilles fra den 19. september til 4. oktober 2010 Khanty-Mansiysk, Sibirien, Rusland, er udtaget.
Alle spillere er fra den danske top-10:
1. WIM Oksana Vovk, Brønshøj Skakforening
2. WFM Louise Winther Fredericia, Skakklubben K41
3. Carina Eilegaard Jørgensen, Tåstrup Skakforening
4. WFM Marie Frank Nielsen, Jetsmark Skakklub
5. Trine Treppendahl, Brønshøj Skakforening
Holdkaptajn er kvindelandstræner IM Thorbjørn Bromann, der for første gang skal stå i spidsen for landsholdet ved et stort internationalt stævne.
Rækkefølgen af de 5 spillere er ikke endelige og kan ændres helt frem til 20. juli. Til hver af de 11 kampe ved OL skal 4 spillere i aktion. Der er således en oversidder til hver kamp.
Udtagelsen af det danske landshold til den åbne række, er endnu ikke faldet på plads, men holdet bliver selvfølgelig offentliggjort her på siden, så snart det foreligger.
Flere informationer om OL findes på turneringens hjemmeside: www.ugra-chess.ru/eng/index.htm