Senior EM for hold

Danmark er igen fint repræsenteret i et Senior arrangement, denne gang hold EM i den tyske by Dredsen. Første runde spilles i morgen onsdag.

Fra seniorchef Bent Sørensen har vi modtaget følgende:

Af Bent Sørensen
Der er 78 hold tilmeldt senior-EM i Dresden 10-18. februar, heraf 2 danske. Danmarks 1. hold består af Jørn Sloth, Jørgen Jørgensen, Jens Kølbæk, Bent Sørensen og Poul-Erik Nielsen (Holstebro). Holdet er seedet som nr 10.

Storfavoritter er det russiske hold med Tsheshkovsky, Vasiukov, Chernikov, Pushkov og Petrushin. Det tjekkiske og tyske hold er outsiderne med h.h.v Jansa og Uhlmann på 1. brættet.

Danmarks 2. hold består af Poul Erik Nørgaard Olesen, Hasso Schütze, Flemming Preuss, Peter Dürrfeld og Helge Poulsen og er seedet som nr. 56.

Norge stiller med hele 8 hold. De nordiske lande er i det hele taget stærkt repræsenteret. Finland er seedet som nr. 7 som det stærkeste nordiske hold med Westerinen i spidsen. Tyskland har naturligvis mange hold med, medens Øst-Europa har meget få hold.

Schweiz førstebræt hedder igen Victor Korchnoi.

Hjemmeside: www.schachfestival.de/www_festival/