Kramnik overtager førstepladsen

Hjemmesiden for Corus Chess turneringen i Wijk aan Zee gik ned midt under 10. runde onsdag, formentlig på grund af overbelastning. Skak er en publikumssport på Internettet. I skrivende stund er hjemmesiden igen oppe; men resultater og partier er endnu ikke ajourført.

Fra andre hjemmesider, der har en medarbejder tilstede i Holland, kan vi dog fortælle, at Kramnik nu har overtaget føringen. I 10. runde tabte den hidtil førende Shirov til verdensmester Anand mens Kramnik spillede remis med Ivanchuk. Magnus Carlsen bragte sig tilbage i topstriden ved at slå Sergey Karjakin fra Rusland med sort. Carlsen overraskede ved at spille fransk, en åbning han ikke før har brugt på dette niveau.

I B-gruppe fører den kun 15-årige Anish Giri fra Holland med 7 af 10 foran en række +2600 spillere, mens C-gruppen føres af GM Li Chao fra Kina med 7½ point.

Stillingen efter 10. runde:
1. GM Vladimir Kramnik, Rusland, 2788, 7 point
2. GM Alexei Shirov, Spanien, 2723, 6½ point
    GM Magnus Carlsen, Norge, 2810, 6½ point
4. GM Sergey Karjakin, Rusland, 2720, 5½ point
    GM Hikaru Nakamura, USA, 2708, 5½ point
    GM Leinier Dominguez, Cuba, 2712, 5½ point
    GM Vassily Ivanchuk, Ukraine, 2749, 5½ point
    GM Viswanathan Anand, Indien, 2790, 5½ point
9. GM Peter Leko, Ungarn, 2739, 5 point
10.GM Fabiano Caruana, Italien, 2675, 4 point  
    GM Sergey Tiviakov, Holland, 2662, 4 point
12.GM Nigel Short, England, 2696, 3½ point
    GM Loek van Wely, Holland, 2641, 3½ point
14.GM Jan Smeets, Holland, 2657, 2½ point

Torsdag er fridag.

Fredagens program:
J. Smeets – V. Anand  
L. van Wely – S. Tiviakov  
N. Short – F. Caruana  
H. Nakamura – P. Leko  
M. Carlsen – L. Dominguez  
V. Ivanchuk – S. Karjakin  
A. Shirov – V. Kramnik

Lørdag og søndag følges de to afsluttende runder på Skak.dk, hvor kommentator er IM Jens Kristiansen.

Hjemmeside: www.coruschess.com