Finale i WWC 2009

Boris Gelfand fra Israel og Ruslan Ponomariov fra Ukraine skal mødes i finalen i FIDE World Chess Cup 2009 i Khanty-Mansiysk. I semifinalerne slog Gelfand Karjakin 2-0 i den ordinære kamp.

Ponomariov måtte ud i omkamp i hurtigskak mod Vladimir Malakhov, som han vandt 3-1 efter at have tabt første omkampsparti.

I dag onsdag var turneringens første fridag. Torsdag kl. 10.00 dansk tid starter finalen, der i første omgang løber over 4 partier. Er der ikke fundet en vinder efter disse, skal der spilles hurtigskak og evt. lynskak omkamp.

Følg med på: http://ugra-chess.ru/eng/main_e.htm