16 tilbage i Khanty-Mansiysk

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

I FIDE World Cuppen i Khanty-Mansiysk er der nu spillet tre runder, og mange af forhåndsfavoritterne er allerede slået ud. Torsdag er turneringens næstsidste fridag inden man fredag går i gang med ottendedelsfinalerne.

 

Verdens nummer 4, Anish Giri fra Holland, fandt sit Waterloo mod Jeffery Xiong i 3. runde. Efter remis i de to ordinære partier vandt Xiong det 4. omkampsparti, og er nu avanceret til ottendedelsfinalerne.

Jeffery Xiong er 18 år og fra USA. Han blev stormester allerede som 14-årig, og er på den seneste Elo-liste noteret med 2707 i rating. En ung mand på vej ind i den absolutte verdenselite.

Også verdens nummer 12, Sergey Karjakin, er slået hjem efter 3. runde. Han tabte til en anden russer, Nikita Vitiugov, der ligger nummer 24 på verdensranglisten.

Allerede i 2. runde måtte Hikaru Nakamura fra USA forlade turneringen efter et nederlag til tyske Liviu-Dieter Nisipeanu.

Fredag mødes de sidste 16 spillere, hvor Kirill Alekseenko er den eneste med under 2700 i rating, i turneringen således:

Ding Liren (2811), Kina – Kirill Alekseenko (2671), Rusland
Leinier Dominguez Perez (2763), USA – Alexander Grischuk (2759), Rusland
Wesley So (2767), USA – Nikita Vitiugov (2732), Rusland
Ian Nepomniachtchi (2776), Rusland – Yu Yangyi (2763), Kina
Jeffery Xiong (2707), USA – Jan-Krzysztof Duda (2730), Polen
Shakhriyar Mamedyarov (2767), Aserbajdsjan – Teimour Radjabov (2758), Aserbajdsjan
Maxime Vachier-Lagrave (2774), Frankrig – Peter Svidler (2729), Rusland
Levon Aronian (2758), Armenien – Le Quang Liem (2708), Vietnam

 

vitiugov

Nikita Vitiugov (2732) fra Rusland skal møde Wesley So (2767), USA i ottendedelsfinalen. Her er Vitiugov fotograferet ved Xtracon Chess Open 2018. Foto: Thomas Vestergård


Resterende program for turneringen:
Torsdag den 19. september: Fridag
Fredag den 20. september kl. 12:00: 4. runde – parti nummer 1
Lørdag den 21. september kl. 12:00: 4. runde – parti nummer 2
Søndag den 22. september kl. 12:00 Tie-break
Mandag den 23. september kl. 12:00: 5. runde – parti nummer 1 (kvartfinaler)
Tirsdag den 24. september kl. 12:00: 5. runde – parti nummer 2 (kvartfinaler)
Onsdag den 25. september kl. 12:00: Tie-break
Torsdag den 26. september kl. 12:00: 6. runde – parti nummer 1 (semifinaler)
Fredag den 27. september kl. 12:00: 6. runde – parti nummer 2 (semifinaler)
Lørdag den 28. september kl. 12:00: Tie-break
Søndag den 29. september: Fridag
Mandag den 30. september kl. 12:00: 7. runde – parti nummer 1 (finale)
Tirsdag den 1. oktober kl. 12:00: 7. runde – parti nummer 2 (finale)
Onsdag den 2. oktober kl. 12:00: 7. runde – parti nummer 3 (finale)
Torsdag den 3. oktober kl. 12:00: 7. runde – parti nummer 4 (finale)
Fredag den 4. oktober kl. 12:00: Tie-break

 

Følg med live på Chess24.com

 

Turneringens hjemmeside: khantymansiysk2019.fide.com/en/