You are currently viewing Tre hurtigturneringer samme dag

Tre hurtigturneringer samme dag

Der er 4. juledag traditionen tro hård konkurrence om de skakspillere, der gerne vil spille hurtigskak i juleferien. På denne dag spilles der nemlig altid turneringer i både Silkeborg, Vojens og Odense. I år havde over 200 danske skakspillere valgt at deltage i en af de tre hurtigskakturneringer.

Juleturneringen i Silkeborg, i gode rammer med udsigt over Silkeborg Langsø, havde i årets udgave samlet 94 deltagere, hvilket var en anelse lavere end året inden. GM Allan Stig Rasmussen (billedet øverst med hvid – billede taget af Poul Erik Nielsen) var suveræn ved at vinde de første 6 partier, og med en afsluttende remis slutte et point foran de nærmeste forfølgere FM Martin Matthiesen og FM Rasmus Thøgersen, der endte på 5½ point.

Lunden i Silkeborg. Foto Poul Erik Nielsen

Øvrige gruppevindere i Silkeborg:
Basis 1: Kai S. Munk, Skanderborg, 5½ point
Basis 2: Rajee Skovgaard, Silkeborg 5½ point
Basis 3: Henrik Vedel Kristensen, Randers 6½ point

Link til resultater fra Silkeborg Julehurtigturnering 2022: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27787

I Vojens Juleturnering, der blev arrangeret for 49. gang, deltog der 56 spillere, hvilket var nogenlunde det samme deltagerantal som sidste år. Efter et indledende nederlag og en remis i anden runde, gjorde Kim Skaaning rent bord de sidste 5 runder, og vandt dermed den øverste gruppe med et points forspring til Vitus Bondo Medhus. Øvrige gruppevindere:

1 klasse: Adrian Stenstrop Thorsen, Springeren Kolding, 6 point
2 klasse: Henrik Krüger, Esbjerg, 5 point
3 + 4. klasse: Elias Tipsmark Juulsen, Evans, 6½ point
Skoleskak: Filip Palalic, 7 point (!)

Vinder af Vojens Juleturnering – Kim Skaaning. Foto: Jan Rosenberg
Vinder af 1. klasse – Adrian Thorsen. Foto: Jan Rosenberg

Link til resultater fra Vojens Juleturnering – SydGrandPrix-3: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27814

Link til hjemmesiden for Vojens Skakklub: https://www.vojensskakklub.dk/

Den årlige juleturnering i Frem Skakklub i Odense samlede 51 deltagere. Efter 7 runder kunne der kåres følgende gruppevindere:

Gruppe 1: CM Martin Strandby Hansen, Sydøstfyn, 6 point, Christian Altenburg Eriksson, 5 point, Sophus Mechlenburg Møller, 4½ point
Gruppe 2: Birger Olsen, Sydøstfyn, 5 point
Gruppe 3: Villads Majvang Sandmann, Læseforeningen og Jan Erik Schousboe, Frem, 4½ point
Gruppe 4: Adam Stanczyk Christensen, Læseforeningen, 6 point
Gruppe 5: Noah Skotte Frydendahl, Læseforeningen, 7 point (!)
Gruppe 6: Atharva Khandelia, Læseforeningen, 5½ point

Fra venstre: Sophus Mechlenburg Møller, Martin Strandby Hansen og Christian Altenburg Eriksson

Link til resultater fra Frem Julecup 2022: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27780

Link til Frems hjemmeside med mere fra turneringen: https://frem-skakklub.dk/