Bag lågen den 22. december gemte Thomas Hauge Vestergård sig.
Julekalenderen lakker nu mod enden. Men inden vi slutter af er der stadig guld tilbage, og bag den 23. låge gemmer sig hele 3 portrætter.
Vi lægger ud i Jylland og rejser derefter til Sjælland.
Kan du gætte hvem de er om? Fælg med på DSUs Facebookside.
I portræt 23A skriver Jackie Andersen:
Personen er kendt i de danske skak kredse, og specielt blandt ungdommen er han en berømt og værdsat skikkelse.
Ud over sit store talent i skak, har han også spillet divisionshåndbold. Her er lidt ekstra ledetråde.
- Der er lavet et begrænset antal t-shirt med hans navn på.
- Han er nuværende håndboldtræner.
- Tidligere lærerstuderende.
- Manchester United fan.
- Han har spillet skak for bl.a Mårslet, Viby, Skanderborg og Sk1968.
- Han har bl.a været formand for Mårslet skakklub.
- Spillet i de fleste danske skakrækker, også i skakligaen.
- Han er født samme år som bl.a Magnus Carlsen.
- Blev som 26-årig ansat af DSU som pigetræner for DSU.
- Han har været leder og undervist på mange skaklejre for børn.
- Har stået bag store skakspiller i en ung alder (Bjørn Møller Ochsner og Mads Andersen.)
- Han er kendt for at have slået GM V. Kotronias med sort.
I portræt 23B indleder forfatteren med: “Mange mennesker der har gjort meget godt for mig i dansk skak. Men denne mand har altså en helt særlig plads i mit hjerte.”
Manden der gemmer sig bag dagens låge, har jeg haft fornøjelsen af at kende i mange år. Første gang var da jeg havde en af de bedste uger i mit liv på Enø Skaklejr i sommeren 1985. Her stod han i spidsen for en uge med Skakolympiade, aftenløb, god mad, masser af slik (det måtte børn godt få den gang!) simultaner og en masse søde og sjove skakspillere. Vi sov i telte i haven, og som om det ikke var nok havde han også holdt sig gode venner med vejrguderne, hvilket betød høj sol og sommer hele ugen, så vi kom også ud og bade på stranden hver dag. Det var en kort uge – men i erindringen er den lang, lys og fantastisk. Jeg har siden hen talt med andre skakspillere, som har haft det på samme måde.
Når man møder ham er han altid venlig, sød, imødekommende, fuld af energi og overskud.
I de perioder jeg har været medlem af hans skakklub på sydkysten, har fornemmelsen fra skaklejren altid siddet i mig når jeg har mødt ham. Den ånd man fornemmer i ham er fuldstændig den samme som fra dengang. Den ild der brænder, er den samme. Nok er han ældre, men han er den samme ildsjæl der brænder, ikke kun for vores spil, men også for at skak kan være et samlingspunkt for alle og være med til at udvikle venskaber, fællesskab og forståelse.
En anden kvalitet han besidder er en evne til at tænke nyt og sætte initiativer i gang. Og ikke nok med det – så får han dem gennemført. Han fremstår utrættelig, engageret og når han først har sat sig noget for øje, får han det gjort. I disse juletider så kan man lidt kalde ham typen, som tager skorstenen hvis han skal ind i huset og hverken kan komme ind af dørene eller vinduerne!
Han har – sammen med mange andre gode kræfter fra klubben og området – gennemført mange ting. Ikke kun i forhold til den almene bredde og til tider eliten, men i særdeleshed også i forhold til juniorerne. I mange af de ting han laver inddrages juniorarbejdet som en af de vigtigste grundpiller i det han laver. En efter min mening særlig kvalitet, som vidner om et menneske der evner at give faklen videre. Dette har ikke kun jeg nydt godt af, men også mange andre yngre spillere efter mig.
Hvis man kunne sætte et citat på ham, så ville der være mange fine at vælge imellem. Nogle ville måske vælge et andet, men for mig passer det følgende rigtig godt på ham og det med en stor tak : “Velsignet være den mand, der planter træer i hvis skygge, han aldrig kommer til at sidde”.
I portræt 23C er Mikkel Strange igen på banen med en beskrivelse af en ven fra barndomsklubben;
“Han startede som junior i Farum Skakklub omkring Murens Fald og står der stadig i dag, selvom klubnavnet er justeret undervejs. Klubbens juniortræning under legender som Find Gomez var ikke så teoretisk funderet, til gengæld blev der spillet masser af juletræsfodbold og fortalt røverhistorier, som nok gav juniorerne røde ører, men også stor lyst til at blive. Den manglende teoretiske ballast tvang ham til at blive knivskarp til at lede efter (og finde) taktiske ressourcer, der kan vende en dårlig stilling på hovedet. Man har ofte set hans modstandere i dyb forundring over hvor gevinsten mon blev af?
Udnævnelsen til Landstræner kom nok bag på de fleste, men det viste sig at være et “Match made in Heaven”. Det teoretiske stof kunne han lade andre om og til gengæld koncentrere sine betydelige sociale kompetencer om at skabe en stærk enhed ud af meget markante individualister. Dermed kunne Skak-Danmark alligevel glæde sig over fine resultater, selv når herrerne ikke helt levede op til forventningerne. Hans efterfølger på posten har fået et par store sko at fylde ud, men heldigvis er dagens helt ikke bleg for stadig at give en hånd med, når kvinderne samles.
