Ole Jakobsen godt med ved Senior-VM

Efter 8 af 11 runder ved verdensmesterskaberne for seniorer i Bad Zwischenahn i Tyskland er den tidligere danmarksmester IM Ole Jakobsen fremme på en 9. plads blandt de 300 deltagere. I 7. runde tabte han til GM Janis Klovans, Letland, men med 5 gevinster og 2 remis i de øvrige partier har Ole Jakobsen 6 point af 8. Føringen deles mellem IM Vladim Onoprienko, Rusland, GM Mihai Suba, Rumænien, og IM Larry Kaufmann, USA, der alle har scoret 7 point uden nederlag. De sidste tre runder spilles 6., 7. og 8. november.

Danskernes placeringer:
Med hele tolv danske deltagere ved Senior-VM, er det tydeligt, at informationen om denne på én gang venskabelige og seriøse skakmulighed, i år er nået meget bedre ud til det grå guld i dansk skak.
9-20. IM Ole Jakobsen (Danmark, Solrød) 6
21-45. IM Bjørn Brinck-Claussen (Brønshøj) 5½
46-80. Jørgen Jørgensen (Nørresundby) 5
   Jørgen Hvenekilde (Næstved) 5
   Sejer Holm (Enkeltmedlem) 5
81-124. Bent Sørensen (Nørresundby) 4½
   Eric Brøndum (K41) 4½
125-183. Michael Marshall (Odysseus) 4
   Poul Erik N. Olesen (Nørresundby) 4
   John Zachariassen (Næstved) 4
184-219. Jens Henrichsen (AS04) 3½
220-258. Peter Nielsen (Enkeltmedlem) 3
I alt 301 deltagere i herrerækken (+ 35 deltagere i kvinderækken)

http://www.seniorenschach.de/