Efter tre runder af EM i Plovdiv er Peter Heine Nielsen og Nicolai V. Pedersen noteret for 2 point. Karsten Rasmussen vandt i 2. runde, men har tabt de to øvrige partier. Ti spillere har vundet alle tre partier, deriblandt svenske Emanuel Berg.
Peter Heine Nielsen lagde godt fra start ved at besejre IM Jakovljevic fra Bosnien, men har herefter måttet nøjes med remiser i både 2. og 3. runde. Både Karsten Rasmussen og Nicolai V. Pedersen tabte til stærke modstandere i 1. runde og vandt herefter over lavere ratede spillere. Men Nicolai V. Pedersen viste, at han måske har fundet formen på det rette tidspunkt, da han i 3. runde slog den stærke spanier Josep Manuel Lopez Martinez, mens Karsten Rasmussen tabte på tid efter et kompliceret parti mod ukraineren Vladimir Baklan.
Udvalgte placeringer efter 3 runder:
1-10. GM Rauf Mamedov (Aserbajdsjan), GM Emanuel Berg (Sverige), GM Sergey Grigoriants (Rusland), GM Levan Pantsulaia (Georgien), GM Jan Werle (Holland), IM Gergely Szabo (Rumænien), GM Sergei Movsesian (Slovakiet), GM Robert Zelcic (Kroatien), GM Igor Kurnosov (Rusland), GM Emil Sutovsky (Israel) 3.0 … 61. GM Peter Heine Nielsen (Danmark) 2.0, 121. IM Nicolai V. Pedersen (Danmark) 2.0, 241. Karsten Rasmussen (Danmark) 1.0 … 337 deltagere.
Josep Manuel Lopez Martinez (2575)
Nicolai V. Pedersen (2425)
EM Plovdiv (3) 2008
1.e4 e5 2.Sf3 Sc6 3.Lb5 a6 4.La4 Sf6 5.0–0 Le7 6.d3 b5 7.Lb3 d6 8.c3 Sa5 9.Lc2 c5 10.a4 Lg4 11.Sbd2 0–0 12.h3 Lh5 13.Te1 b4 14.d4 bxc3 15.bxc3 cxd4 16.cxd4 exd4 17.g4 d3 18.Lxd3 Lg6 19.De2 Sc6 20.La3 a5 21.Lb5 Sb4 22.Lxb4 axb4 23.Sd4 d5 24.Sc6 Dc7 25.exd5 Lc5 26.Df3 Sxd5
27.Sb3
27.Dxd5 Dg3+ 28.Dg2 Lxf2+ 29.Kf1 Lxe1 30.Txe1 Ld3+ 31.Lxd3 Dxd3+ 32.Te2 Txa4 med sort fordel.
27…Lb6 28.a5 La7 29.Tad1 Df4 30.Dxd5?
Bedre var 30.Le2 Le4 31.Se7+ Kh8 32.Sxd5 Dxf3 33.Lxf3 Lxf3 34.Td3 Lxd5 35.Txd5, og Sort er i vanskeligheder.
30…Dg3+ 31.Dg2 Lxf2+ 32.Kf1 Lxe1 33.Dxg3 Lxg3 34.Td4 Tfe8 35.Txb4 Te1+ 36.Kg2 Te3 37.Sd2 Le1 38.Td4 Lxd2 39.Txd2 Le4+ 40.Kf2 Tb3 41.La4 Tc3 42.Td6 g6 43.Sd4 Txa5 44.Lb3 Ta7 45.h4 Tb7 46.Td8+ Kg7 47.Te8 Lf3 0-1