Kvindelandstræner Jacob Sylvan skriver til skak.dk:
Ud fra de spillere der havde mulighed for at deltage, er følgende spillere udtaget, Ellen Fredericia Nilssen, Esmat Guindy, Ellen Kakulidis, Elena Steffensen og Louise Fredericia. Det er en god blanding af rutinerede kræfter og unge spillere på vej fremad. I forhold til OL er Coachen den klart mest urutinerede i truppen.
Forberedelserne til OL er allerede undervejs; i weekenden afholdte vi en træning session i Søborg – tak til Odysseus for lån af lokalerne. Vi fik kigget på flere forskellige emner og nåede både at være omkring forberedelse, tårn- og dronningeslutspil .
Planen de næste måneder er at afholde træningssessioner fysisk eller online, samt få kigget på en del opgaver i den sidste tid op til OL så vi alle kan ramme i topformen til OL.
Forhåbentlig vil det udmønte sig i et godt resultat ved OL.
Jacob Sylvan
Det danske hold i den åbne række ser således ud: Jonas Bjerre, Mads Andersen, Jesper Thybo, Allan Stig Rasmussen og Martin Haubro. Se her hvad landstræner Sune Berg Hansen skriver om dette hold.