Inden 5. runde ved DM i skak havde 14 partier i Landsholdsklassen fundet en vinder. Hvid havde vundet de 13, mens sort kun havde vundet et enkelt. I 5. runde fik sort en smule oprejsning i en meget kort runde. Alle partier var færdige efter knap 3½ times spil.
Efter masser af kampskak de første 4 runder, var der lidt mere venlige toner i et par af dagens partier.
Stormestrekollegaerne Lars Schandorff og Jonas Bjerre var fredeligt indstillet, og de styrede hurtigt ind i en remisvariant og dagens hurtigste parti kunne notere ½ – ½ efter de obligatoriske 31 træk.
Med remisen mellem Schandorff og Bjerre, virkede Jesper Thybo også tilfreds med en hurtig dag på kontoret, og det næste parti, der var slut uden de store forviklinger, var Filip Boe Olsen mod Jesper Thybo. Remis efter 32 træk.
Der var mere kamp i de sidste tre partier.
Nikolaj Borge tabte/ofrede et par bønder sent i åbningen, og det var svært et se kompensation undervejs. Martin Percivaldi holdt hovedet helt koldt, og det så meget overbevisende ud. Fin sejr til sort. Percivaldi er godt med inden de sidste 4 runder.
Carsten Høi kom ok fra åbningen, men i midtspillet slog Bjørn Møller Ochsner kontra med fint aktivt spil. 0 – 1 til Ochsner med sort efter 30 træk. Et parti, der godt kan tåle en gennemspilning:
Martin Haubro har indtil nu været turneringens positive overraskelse. Efter et nederlag til en af forhåndsfavoritterne – Jesper Thybo – i første runde, er det gået som lyn og torden med lutter sejre til Haubro fra Ballerup. I dagens parti kom Jacob Sylvan med de hvide brikker klart bedst fra åbningen, men som kommentator Rasmus Skytte formulerede det undervejs i partiet: “Martin Haubro er en rigtig superfigther.” og i midtspillet fandt Haubro en afvikling til et vundet slutspil.
Med dagens sejr har Martin Haubro vundet de sidste fire partier og kan nu godt begynde at kigge efter GM-normen på 6½ af 9. Det kræver 2½ af 4 mod Carsten Høi, Bjørn Møller Ochsner, Jonas Bjerre og Martin Percivaldi. En hård opgave, men bestemt ikke umulig med den form, han har vist indtil nu.
Bjørn Møller Ochsner har to GM-normer allerede, så han mangler kun den sidste og afgørende norm. Da Ochsner også opfylder ratingkravet på 2500, vil han blive stormester hvis han scorer 3½ mod Jonas Bjerre, Martin Haubro, Martin Percivaldi og Jesper Thybo i de sidste 4 runder. En svær opgave, men det skal selvfølgelig prøves.
Martin Percivaldi har en GM-norm i banken fra NM i Finland i 2016. Han skal også score 3½ af 4 for at opnå normen, men programmet ser en anelse lettere ud end Bjørn Ochsners. Martin Percivaldi skal møde Jacob Sylvan, Carsten Høi, Bjørn Ochsner og Martin Haubro i de sidste fire runder.
Resultaterne i runde 5:
GM Lars Schandorff (2475) – GM Jonas Buhl Bjerre (2611) ½ – ½
IM Filip Boe Olsen (2402) – GM Jesper Søndergaard Thybo (2559) ½ – ½
IM Nikolaj Borge (2403) – IM Martin Percivaldi (2399) 0 – 1
IM Jacob Sylvan (2319) – IM Martin Haubro (2391) 0 – 1
GM Carsten Høi (2359) – IM Bjørn Møller Ochsner (2506) 0 – 1
Dagens partier kan gennemspilles her: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/danish-championship-2022-masters/5/1/2
Stillingen efter 5. runde:
1. – 2. IM Martin Haubro (2391), 4 point
1. – 2. GM Jesper Søndergaard Thybo (2559), 4 point
3. – 5. GM Jonas Buhl Bjerre (2611), 3 point
3. – 5. IM Bjørn Møller Ochsner (2506), 3 point
3. – 5. IM Martin Percivaldi (2399), 3 point
6. – 7. GM Lars Schandorff (2475), 2 point
6. – 7. IM Filip Boe Olsen (2402), 2 point
8. – 9. IM Nikolaj Borge (2403), 1½ point
8. – 9. GM Carsten Høi (2359), 1½ point
10. IM Jacob Sylvan (2319), 1 point
6. rundes program:
IM Martin Percivaldi (2399) – IM Jacob Sylvan (2319)
GM Jesper Søndergaard Thybo (2559) – IM Nikolaj Borge (2403)
GM Lars Schandorff (2475) – IM Filip Boe Olsen (2402)
IM Martin Haubro (2391) – GM Carsten Høi (2359)
GM Jonas Buhl Bjerre (2611) – IM Bjørn Møller Ochsner (2506)
Resterende program for Landsholdsklassen:
Torsdag den 14. april kl. 14:00. 6. runde
Fredag den 15. april kl. 14:00: 7. runde
Lørdag den 16. april kl. 14:00: 8. runde
Søndag den 17. april kl. 12:00: 9. runde
DMs hjemmeside: www.skak-dm.dk
Landsholdsklassen kan følges live flere forskellige steder: https://liveskak.dk/DM/2022/ – Live (Chess24) – Live (Chess.com) – Live (FollowChess) – Live (Lichess)
Link til resultater i alle grupper: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourid=27225&curtab=tour-table
Kandidatklassen startede tirsdag kl. 18:30. FM Rasmus Thøgersen, FM Viktor Haarmark Nielsen og FM Nicolai Kistrup er med deres over 2300 i rating ratingfavoritter i gruppen med 32 deltagere.
Link til live i Kandidatklassen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27225
Link til live i Kandidatklassen: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/danish-championship-2022-candidates/
IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe kommenterer 6. runde i Landsholdsklassens fra torsdag kl. 14:15 fra følgende link: https://www.twitch.tv/danskskakunion eller på Youtube: https://www.youtube.com/channel/UCf-MK6c8at5eiENKHCOUVaA