Skakspilleren. Afsnit nummer 43 med Daniel V. Pedersen. Christian Thelin skriver om udsendelsen: Denne uges gæst er Daniel Vesterbæk Pedersen, som udover selv at være en rigtig dygtig skakspiller, også er far til to unge talentfulde skakspiller. I denne sommer var han også med som træner og leder for de danske spillere til Ungdoms VM i Italien.
Vi taler blandt andet om, hvilke betragtniger han gjorde sig i Italien og generelt om, hvordan man kan udvikle sig i skak.
Hør udsendelsen her:
Podcasts: podcasts.apple.com/dk/podcast/skakspilleren/id1752932121
Spotify: http://open.spotify.com/show/3EnfFzZ5lfKX0a0ARlsMfR
Podimo: share.podimo.com/s/BjWpC0H0
Dansk Podcasts: danske-podcasts.dk/podcast/skakspilleren
La Plagne Maitre 2026 den 4. – 10. juli i Frankrig blev vundet af den indiske stormester Pa Iniyan med 7½ af 9 et halvt point foran IM Danyil Mosesov fra Ukraine. Mikkel Vinh Løftgaard blev nummer 44 med 5 point det samme som Mikkel Manosri Jacobsen, der endte som nummer 48. Der deltog 134 spillere.
Resultater: https://www.echecs.asso.fr/FicheTournoi.aspx?Ref=70513
Paris Masters Championship 2026 er aflyst. Mikkel Vinh Løftgaard og Mikkel Manosri Jacobsen skulle have deltaget, men turneringen er blevet aflyst på grund af varmen. Det franske politi har beordret aflysningen.
Se mere her: https://www.chessbase.in/news/paris-lle-de-france-international-championship-cancelled-due-to-severe-heatwave
Det svenske mesterskab. Den 19-årige IM Edvin Trost blev en overraskende svensk mester i et ikke alt for stærkt felt. Kun to af Sveriges 25 stormestre var med. Trost førte hurtigt turneringen, men et nederlag i 8. runde slog ham tilbage, så den tidlige svenske mester IM Jung Min Seo også nåede op på 6 point over de 9 runder. Derfor skulle der omkamp til. I hurtigskakken spillede de to remiser, mens Edvin Trost vandt lynskakken med 2 – 0.
Se mere her: https://schack.se/nyhet/sverige/2026/07/just-nu-edvin-trost-svensk-mastare/
Det norske mesterskab. I Norge har de ikke problemer med at få stormestrene til start i det nationale mesterskab. Det hænger nok sammen med, at førstepræmien er 100.000 norske kroner, hvilket svarer til 67.000 danske kroner. Otte stormestre var til start i det 22 mand store felt og efter 9 runder havde GM Elham Amar vundet klassen med 7 point af 9 og 1½ points forspring til 4 spillere på andenpladsen, heriblandt IM Tor Fredirk Kaasen, der endnu en gang manglede et halvt point i at score sin tredje og sidste GM-norm.
Elham Amar startede turneringen med 2 af 4, men satte så turboen til og vandt de sidste fem partier.
Slutstillingen: https://tournamentservice.com/standings.aspx?TID=Landsturneringen2026-KristiansundSjakklubb&lang=nb-no
Udførlig omtale: https://bergensjakk.no/
