You are currently viewing Jan Timman er død

Jan Timman er død

Den hollandske verdensstjerne Jan Timman er i går afgået ved døden, 74 år gammel. I følge avisen Nederlands Dagblad havde Timman været syg i længere tid.

Fra slutningen af 70erne og frem til midten af 90erne var Timman i verdenseliten. Da han toppede, blev han regnet som den bedste spiller udenfor Sovjetunionen – “the best of the West”. I 1982 var han rangeret som nummer to i verden efter Karpov. Netop de to spillede i 1993 om verdensmestertitlen i FIDE-regi, da Kasparov og Short havde brudt med FIDE og arrangeret deres egen VM-match. Karpov vandt den match med 12½ – 8½

Timman var hollandsk mester 9 gange og deltog flere gange i Kandidatturneringen. Han deltog i 13 olympiader for Holland. Blandt turneringssejrene ses Wijk aan See 1984 og 85, Linares i 1988 og 89, Mar del Plata 1982 og World Cuppen i Rotterdam 1989.

I Danmark spillede Timman flere gange med i Copenhagen Open i Helsingør. Fotoet øverst i artiklen er fra 2018 hvor turneringen hed Xtracon Chess Open. Ved turneringen holdt Timman også foredrag, bl.a. et om Bent Larsen, som han satte meget højt.

På Bent Larsen-musseet i Vejle er en af de udstillede bøger Jan Timmans bog om VM matchen i 1978. I bogen har Timman skrevet en dedikation til Larsen. Foto: Thomas Vestergård

Da den aktive karriere blev neddroslet, kastede Timman sig over problemskak, hvor han også blev en anderkendt komponist.

Som skakbogforfatter udgav han flere bøger og var redaktør på magasinet “New in Chess” i en årrække.

Til sidst et af Jan Timmans berømte partier:

Læs mere om Jan Timman her: https://en.wikipedia.org/wiki/Jan_Timman

Fotoet øverst i artiklen er taget af Thomas Vestergård.