GM Boris Chatalbashev er sikker på mindst en delt førsteplads inden sidste runde af Faaborg Skakklub 100-års jubilæum GM turnering.
Med turneringens første hurtige remis, mod IM Jakob Leon Pajeken fra Skanderborg, sikrede Chatalbashev sig 6½ point af 8 mulige, og kun tyske IM Bennet Hagner kan indhente ham i sidste runde. Det kræver at Chatalbashev med hvid taber til GM Jonny Hector og at Bennet Hagner med sort slår sin landsmand IM Christian Gloeckler.
Fotoet af GM Boris Chatalbashev øverst i artiklen er taget af Thomas Vestergård.

Normaspiranterne i turneringen slår hinanden på kryds og tværs, så der bliver ikke nogen normer i denne omgang; men turneringen var været en fin repræsentant for en god gang kampskak.
Boris Chatalbashev vandt i weekenden før turneringen Odensemesterskabet med 4 point af 5 mulige. Han har således på 9 dage spillet 13 partier og scoret 10½ point uden nederlag.
I Faaborg gik det i 6. runde ud over IM Jonas Hacker:
GM Jonny Hector havde en forfærdelige start på turneringen med ½ af 4, men har fået vendt skuden og har scoret 3½ point i de sidste fire partier.

Stillingen inden sidste runde, der spilles søndag kl. 10.00:
1. GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2506), 6½ point
2. IM Bennet Hagner, Tyskland (2445), 5½ point
3. – 4. IM Shiyam Thavandiran, Canada, (2402), 5 point
3. – 4. IM Jakob Leon Pajeken, Skanderborg og Tyskland (2454), 5 point
5. GM Allan Stig Rasmussen, Frem (2501), 4½ point
6. GM Jonny Hector, Nordkalotten og Sverige (2431), 4 point
7. IM Christian Gloeckler, Tyskland (2451), 3 point
8. – 9. IM Jonas Hacker, Tyskland (2342), 2½ point
8. – 9. FM Casper Yukun Liu, BMS (2361), 2½ point
10. FM August Jalving, BMS (2298), 1½ point
Præmierne i turneringen er 8.000 kr. til førstepladsen, 6.000 kr. til nummer to og 4.000 kr. til tredjepladsen.
Turneringen har også en græsk deltager på sidelinjen. Dimitrios Zisiadis er hjælpedommer for IA Claus Marcussen og skal i sin egen uddannelse til international dommer scorer et vist antal normer inden udnævnelsen.

Spillestedet er Grønnegades gamle bibliotek, Grønnegade 44, 5600 Faaborg, hvor man også kan følge med i den sideløbende Weekend EMT.
Link til live-dækning: https://view.livechesscloud.com/#cc3adb30-78c8-4698-bd64-70f0e76102a3
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29705
Weekend-turnering: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29704
Faaborg Skakklub: https://faaborgskakklub.dk/