You are currently viewing Litauen – Danmark 2 – 2

Litauen – Danmark 2 – 2

Ved EM for hold i Georgien er Ukraine nyt tophold i den åbne række efter de slog Serbien 3 – 1. Holland, Serbien og Frankrig kommer lige efter, et matchpoint efter Ukraine.

Færøerne fik deres første matchpoint i turneringen efter de slog Skotland 2½ – 1½.

Danmark mødte Litauen og var knebne favoritter inden start, men måtte nøjes med uafgjort for tredje kamp i træk.

Litauen – Danmark 2 – 2
1. GM Valery Kazakouski (2581) – GM Jonas Buhl Bjerre (2629) ½ – ½
2. GM Titas Stremavicius (2531) – GM Jesper Søndergaard Thybo (2578) 1 – 0
3. GM Paulius Pultinevicius (2532) – GM Mads Andersen (2556) 0 – 1
4. FM Gustas Morkunas (2324) – IM Filip Boe Olsen (2451) – FM Gustas Morkunas (2324) ½ – ½

Landstræner Søren Bech Hansen skriver til skak.dk:

En rigtig kamprunde idag, og set i bakspejlet er 2-2 måske et rimeligt resultat. Vi spillede mod Litauen, der er et både stærkt og særdeles sympatisk hold, men da runden blev fløjtet i gang, blev venskab og blødsødenhed i nogle timer lagt til side.

Jonas pressede Kazakouski lidt med de sorte, men partiet kom aldrig over remisgrænsen.

Jesper pressede for hårdt, og det gav bagslag i et af Stremavicius godt spillet parti.

Kaptajnen troede, at Pultenevicius også var vicius mod Mads, men ifølge computeren havde Mads styr på urolighederne hele vejen. Konklusionen må om dette parti være, at kaptajnen ikke fattede, hvad der foregik, og at Mads spillede et flot gevinstparti.

På fjerdebrættet lykkedes det ikke for Filip at få unge Gustas Morkunas ned – partiet blev spillet helt ud, og Gustas blev sat pat til sidst.

Søren Bech Hansen

Mads Andersens parti:

De danske spilleres score indtil nu:


Fotoet øverst i artiklen er et skærmdump fra Livekommenteringen. Det danske hold sidder med ryggen til midt i billedet med Landstræner Søren Bech Hansen stående til højre.

I femte runde møder Danmark Georgiens andethold. Danmark er favoritter, men igen er der udsigt til en lige kamp.

Topopgørene i den åbne række er Ukraine mod Frankrig og Holland mod Serbien.

I Kvinderækken er Polen alene i spidsen med maksimum matchpoint. To point efter følger Georgien, Tyskland og Ukraine.

Turneringen spilles over 9 runder fra den 5. til 14. oktober. Lørdag den 11. oktober er fridag. De første otte runder starter kl. 13.00 dansk tid, mens sidste runde starter kl. 10.00.

Turneringens hjemmeside: https://etcc2025.com/
Resultater: https://s3.chess-results.com/tnr1263013.aspx?lan=32&art=0&flag=30&SNode=S0
Live: https://lichess.org/broadcast/european-team-chess-championship-2025/J8gsR0vV
Livekommentering: https://www.youtube.com/live/RF5qJP8wOY8?si=wrojadD-YlwfmA-S