You are currently viewing Sune Berg Hansen med i Weissenhaus Young Masters 2024

Sune Berg Hansen med i Weissenhaus Young Masters 2024

GM Sune Berg Hansen fra Hillerød deltog fra den 14. oktober til den 18. oktober i den lukkede stormesterturnering Weissenhaus Young Masters 2024, der blev spillet ved Weissenhaüser Strand, der ligger ved Østersøen 50 km. vest for Kiel.

Konceptet i stormesterturneringen var, at fem tyske unge fremadstormende talenter skulle tage kampen op imod fem stærke erfarne stormestre. For måske at hjælpe de unge talenter blev turneringen afviklet med fire dobbeltrunder i træk. Fire af de unge tyskere; Leonardo Costa (årgang 2008), Marius Deuer (årgang 2008), Christian Glöckle (årgang 2011) og Hussain Besou (årgang 2011) bliver i dagligdagen støttet af Weissenhaus Chess Academy, der er en forening med mange penge, hvis formål er at udvikle og støtte de mest lovende talenter i Tyskland.

GM Sune Berg Hansen. Foto: Fra arrangørernes Facebookside

Sune sluttede på 4 af 9 i det svære felt, og som han selv skriver på Facebook, fik han bedre styr på spillet i anden halvdel af turneringen. I 8. runde vandt Sune et fint parti over IM Marius Deuer (2477), hvor løberparret og kontrollen med de sorte felter kom til sin ret:

Slutstillingen i Weissenhaus Young Masters 2024
1. GM S P Sethuraman, Indien (2576) 7 point
2. GM Pavel Eljanov, Ukraine (2672) 6 point
3. – 4. IM Marius Deuer, Tyskland (2477) 5 point
3. – 4. IM Leonardo Costa, Tyskland (2472) 5 point
5. – 6. GM Christian Bauer, Frankrig (2557) 4,5 point
5. – 6. GM Kaido Kulaots, Estland (2515) 4,5 point
7. – 8. GM Sune Berg Hansen, Danmark (2520) 4 point
7. – 8. IM Benedict Krause, Tyskland (2404) 4 point
9. FM Hussain Besou, Tyskland (2350) 3,5 point
10. FM Christian Gloeckler, Tyskland (2336) 1,5 point

Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr1011200.aspx?lan=32&art=1&turdet=YES

Link til partier fra turneringen; https://www.chess.com/events/2024-weissenhaus-young-masters/games

Link til hjemmesiden fra turneringen: https://www.wh-chess-academy.com/

Link til Weissenhaus Schach på Facebook: https://www.facebook.com/profile.php?id=61560294632654