You are currently viewing Casper Liu overrasker ved DM

Casper Liu overrasker ved DM

Vinderen af sidste års Kandidatklasse – og den klart lavest ratede spiller i dette års Landsholdsklasse – FM Casper Liu (billedet øverst), vandt igen i 2. runde. I partiet imod klubkammeraten FM Mikkel Manosri Jacobsen så det ellers længe ud til, at remis var det mest sandsynlige resultatet, og der var også flere gange, hvor Mikkel forceret kunne have byttet brikker af til et helt lige slutspil. En stor fejl i træk 30 tabte en officer og dermed partiet.

FM Mikkel Manosri Jacobsen – FM Casper Yukun Liu. Foto: Mads Boe

Den forsvarende Danmarksmester GM Boris Chatalbashev vandt også sit parti, og dermed deler han førstepladsen med Casper Liu. I lukket fransk så det ud til at begge spillere var velforberedte, da de første omkring 15 træk kom hurtigt. Boris var ikke tilfreds med 15.Sh4, da han ikke selv kunne se, hvordan han efterfølgende ville kunne fortsætte kongeangrebet. Jens gav ham dog muligheden for at angribe efter 20.-,La6, da dette træk tillader officersofferet Lxd5. Efter endnu et unøjagtigt træk af Jens kan Boris ofre endnu en officer, hvilket fører til afgørende fordel. Stærkt angrebsspil af Boris.

Partiet:

GM Boris Chatalbashev – FM Jens Albert Ramsdal. Foto: Mads Boe

Partiet imellem IM Nikolaj Borge og IM Martin Haubro blev hurtigt spændende. I en Najdorf fik Nikolaj et angreb og allerede i træk 15 begår Martin en stor fejl ved at spille Sxe5. Måske havde han overset officersofferet Sxf7, der gav Nikolaj et stærkt angreb. Nikolaj spillede i tidnøden ikke helt korrekt, og Martin havde undervejs en enkelt chance for udligning, som den dog missede. Et flot angrebsparti af Nikolai.

Partiet:

IM Nikolaj Borge – IM Martin Haubro. Foto: Mads Boe

I Stormesteropgøret mellem GM Bjørn Møller Ochsner og GM Jesper Søndergaard Thybo blev der hurtigt byttet en masse brikker af, og Bjørn fik en lille fordel på grund af en svag sort isoleret bonde i centrum. Bjørn vandt en bonde på bekostning af endnu flere afbytninger, og i slutspillet ofrede Jesper en officer for den sidste hvide bonde, der var kommet langt frem, hvorefter stillingen var remis. Godt forsvarsspil af Jesper i et svært parti. Remis efter 53 træk.

GM Bjørn Møller Ochsner – GM Jesper Søndergård Thybo. Foto: Mads Boe

IM Jens Ove Fries Nielsen kom ikke så godt ud af åbningen i en omvendt kongeindier imod IM Filip Boe Olsen. Filip var tydeligvid forberedt, og skubbede mange bønder frem, og fik hurtigt en behagelig stilling. I en lidt dårligere stillig laver Jens Ove en fejl i træk 17, som giver Filip muligheden for at vinde en kvalitet. Filip finder dog ikke den nøjagtige fortsættelse, og de ender ud i et slutspil med bonde for kvaliteten samt uligefarvede løbere. Filip forsøger at slide Jens Ove op, og får da også gevinstchancer et par gange ved nøjagtigt spil, men partiet slutter remis efter 137 træk. Turneringens hidtil længste parti.

IM Jens Ove Fries Nielsen – IM Filip Boe Olsen. Foto: Mads Boe

2. rundes resultater:
GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2448) – FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2378) 1 – 0
IM Nikolaj Borge, Hillerød (2379) – IM Martin Haubro, BMS (2436) 1 – 0
IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia (2364) – IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2456) ½ – ½
FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS (2367) – FM Casper Yukun Liu, BMS (2283) 0 – 1
GM Bjørn Møller Ochsner, Århus Skakklub/Skolerne (2518) – GM Jesper Søndergård Thybo, Hillerød (2542) ½ – ½

Stillingen efter 2. runde:
1. – 2. GM Boris Chatalbashev (2448) 2 point
1. – 2. FM Casper Yukun Liu (2283) 2 point
3. IM Filip Boe Olsen (2456) 1½ point
4. – 6. GM Jesper Søndergård Thybo (2542) 1 point
4. – 6. IM Nikolaj Borge (2379) 1 point
4. – 6. FM Jens Albert Ramsdal 2378) 1 point
7. – 9. GM Bjørn Møller Ochsner (2518) ½ point
7. – 9. IM Martin Haubro (2436) ½ point
7. – 9. IM Jens Ove Fries Nielsen (2364) ½ point
10. FM Mikkel Manosri Jacobsen (2367) 0 point

Turneringstavlen for Landsholdsklassen: HER

3. rundes program:
FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2378) – GM Bjørn Møller Ochsner, Århus Skakklub/Skolerne (2518)
FM Casper Yukun Liu, BMS (2283) – GM Boris Chatalbashev, Fredericia (2448)
IM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2456) – FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS (2367)
IM Martin Haubro, BMS (2436) – IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia (2364)
GM Jesper Søndergård Thybo, Hillerød (2542) – IM Nikolaj Borge, Hillerød (2379)

Resterende program for Landsholdsklassen:
Mandag den 25. marts kl. 14:00: 3. runde
Tirsdag den 26. marts kl. 14:00: 4. runde
Onsdag den 27. marts kl. 14:00: 5. runde
Torsdag den 28. marts kl. 14:00: 6. runde
Fredag den 29. marts kl. 14:00: 7. runde
Lørdag den 30. marts kl. 14:00: 8. runde
Søndag den 31. marts kl. 12:00: 9. runde

IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe kommenterer 3. runde i Landsholdsklassens fra mandag kl. 14:15 fra følgende link: Twitch –Youtube

Link til live i Landsholdsklassen: LICHESS og CHESS.COM

Link til live Kort Påske 1: LICHESS

Link til live: G5-1: LICHESS

Link til hjemmesiden for DM i skak 2024: https://skak-dm.dk/2024/