Skak.dk har modtaget et kort referat fra Jan Rosenberg, der er med til at observere årets første ungdomssamling med Jacob Aagaard:
Ungdomslandstræner Rasmus Skytte, har i weekenden d. 20-21/1 fået kapaciteten GM Jacob Aagaard til at holde en træningssamling for de ungdomslandsholds aktuelle spillere i Aarhus.
Temaet for træningen er angrebsskak. Spillerne varierer en anelse i styrke og alder, så primært bliver der arbejdet i små grupper med opgaveløsning. Derudover bliver der spillet imellem grupperne ud fra specifikke partistillinger.
Jacob Aagaard pointerer, at det er vigtigt at deltagerne mestendels er aktive og kun i relativt korte perioder skal agere lyttende til sine inputs. Specielt de yngste kan have svært ved at sidde i længere tid og lytte!
I pauserne hygger de unge sig vanen tro med hinanden og stemningen er i top!
Jan Rosenberg
Link til den danske ratingliste for ungdom: HER