Lige som sidste år vil Dansk Skak Union gerne bringer et personligt og kærligt portræt af en frivillig, der har lagt eller stadig lægger et stort arbejde for dansk skak. I år vil vi hver søndag i advent bringe et portræt eller to.
I dag skriver John Rendboe om to af sine klubkammerater fra Aarhus/Skolerne.
Evald Jakobsen
Lysten til skak brændte tidligt og stærkt hos Evald. Hjemme i Herning blev der gjort alle mulige krumspring for at komme til at spille skak.
Senere, da voksenlivet bragte ham til Aarhus, blev det Aarhus Skakklub som blev basen for de skaklige aktiviteter.
Det var dengang en af landets største og stærkeste klubber under ledelse af Gunnar Søndergaard. Evald selv blev snart inddraget i det praktiske arbejde – som der også dengang var stort behov for.
Klubben blev i 2007 fusioneret med Skolernes Skakklub og lystrede fællesnavnet Aarhus Skakklub/Skolerne. En klub som formåede at blive Danmarksmester i 2010.
Men de kommende år blev magrere i klubben. Omkring 2020 var en regulær krise begyndt at kradse. Der måtte handles. Der var brug for handling fremfor langsigtede strategier. Her viste Evald sig som en mand der kunne træde til i rette øjeblik. Selv om han i modsætning til mange andre i klubben ikke var uddannet indenfor regnskab sprang Evald ind på den krævende kasserer post, da det var nødvendigt. Der blev trukket et vigtigt læs her.
Og så var der turneringsledelse. I en tid hvor det er svært, for ikke at sige umuligt, at få uddannet nye turneringsledere var Evald den erfarne turneringsleder der kunne styre både klubturnering og være kampleder til divisionskampen.
Som erfaren skakspiller og -organisator er Evald også en af dem, der konstant bidrager til det løbende bestyrelsesarbejde. Et utroligt vigtigt arbejde, hvor den moderne skakklub hele tiden skal kunne finde nye løsninger på hvordan man finder og ikke mindst holder på nye medlemmer. Behovene hos klubspillerne har ændret sig markant over tid. Den traditionelle klubturnering har det svært mange steder, mens der er langt større efterspørgsel efter træning og andet.
En stor tak til Evald Jakobsen, for en konstant og ihærdig indsats for skakken gennem mere end 30 år.
Rasmus Skytte
De fleste skakspillere er enten gode skakspillere eller organisatorer. Yderst sjældent, at man for alvor ser nogen kunne være gode til begge ting på en gang.
Rasmus Skytte er en af disse få. Som stærk IM-er der i sine bedste perioder kan se en GM-norm i øjnene, har han præsteret rigeligt på de 64 felter til at man husker og kender præstationerne.
Så meget mere bemærkelsesværdigt er det, at Rasmus også som organisator og leder i skakkens verden har gjort så stor en indsats.
Den organisatoriske indsats har været intern. Som holdleder, som klubformand. Som en der konstant gør opmærksom på muligheder for at spille turneringer, både for børn og voksne.
De senere år har det været ungdomsområdet hvor Rasmus har gjort den mest betydelige indsats. Posten som ungdomslandstræner er stor og krævende. Mange rejser, mange turneringer som set udefra virker nærmest uoverskueligt. Det ene øjeblik er han i Frankrig, så i Slovenien, for igen at dukke op til klubaftener om tirsdagen. På forbløffende vis synes kabalerne altid at gå op i en højere enhed.
Udover de store poster er Rasmus også generøs med sin faglighed på andre punkter. Bestyrelsesposter her og der. Og ikke mindst hjælp i klubben, uden at der er noteret nogen former for officielle poster.
Rasmus synes drevet af enkel og ærlig idealisme. Skak er godt. Skak er sundt. Lad os få det ud til så mange som muligt.
Det burde vi alle gøre.
John Rendboe
Med lidt held kan man få et portræt med her på siden juleaften, send det til: t_rasted@yahoo.com og helst med et foto af hovedpersonen.
