Tidligere Danmarksmester IM Steffen Pedersen er torsdag den 23. november død kun 48 år gammel.
Skaktalentet var uomtvisteligt. Tilbage i 1991, blot 16 år gammel, lavede Steffen sin første GM norm ved at score 6½ af 9 i en åben turneringen i Forli i Italien. At der skulle gå yderligere 8 år inden den næste norm kom var overraskende. Det skete i Aars i forbindelse med deres lukkede stormesterturnering i 1999, hvor Steffen scorede 6½ af 9. Den sidste norm til GM-titlen var flere gange tæt på, men kom aldrig.
Steffen blev individuel Danmarksmester i 2004 på Hotel Hvide Hus i Køge ved at slå Henrik El-Kher i finalen. I Semifinalen slog han Davor Palo ud. DM var i 2004 en KO-turnering. Steffen Pedersen blev også danmarksmester for hold med Skanderborg i 2012 og 2014. Han var med ved OL 2000 I Istanbul som 2. reserve og scorede 1½ af 3.
Steffen Pedersen var et par år i 00’erne nyhedsredaktør på skak.dk, ligesom han samtidig var daglig leder af Dansk Skaksalg. Han var forfatter til flere roste skakbøger, hvor især “1. d4” er blevet en klassikker.
Så sent som i begyndelsen af november var Steffen Pedersen med til at arrangere Ungdoms DM sammen med sin klub Læseforeningen, hvor han var næstformand og underviser hos Boca Juniors. Ved Ungdoms DM skrev han veloplagte artikler til skak.dk om turneringen, ligesom han var en fin repræsentant for sin klub i et indslag til TV2 Fyn om begivenheden.
Dødsårsagen er endnu ikke bekræftet, men formentlig et hjertestop. Tid og sted for bisættelsen vil blive meddelt her på Dansk Skak Unions hjemmeside, såfremt familien ønsker det.
John Rendboe har sendt disse mindeord om Steffen Pedersen:
Det var i 1987. Frem Skakklub fyldte 50 år hvad der naturligvis skulle fejres med en god skakturnering. Som formand søgte med jeg med den legendariske kasserer Alfred Andersen at samle midler til en IM-turnering. Det lykkedes ikke, men vi fik en stærk turnering efter datidens forhold.
Blandt de mange tilmeldinger var der en, som stak ud: Steffen Pedersen. En dreng fra Sydfyn som ringede personligt og tilmeldte sig. Ratingtallet var pænt, men ikke noget særligt. Imidlertid var der noget over stemmen. En viljefasthed. Jeg kunne se, at han var 12, knap 13 år gammel. Jeg var spændt på at se det unge menneske. Som viste sig at være en høj dreng med lyst strithår.
Undervejs fulgte jeg ham og konstaterede, at viljestyrken som jeg havde mødt i stemmen, gik igen i hans partier. Han spillede for at vinde. Hele tiden.
De kommende år steg hans ratingtal markant. Omkring 1990 stod det mig klart, at Steffen var det største talent i fynsk skak i årtier. Vel siden Ulrik Rath. Måske ville han nå videre. Måske ville han blive den første GM som var født på Fyn.
Steffens fantastiske resultat i Forli 1991 syntes at bekræfte antagelsen. En 2630-præstation af en spiller som endnu var 16 år gammel.
I de kommende år fik vi mange snakke. Steffen havde ideer. Han ville også skrive bøger. I en ung alder. Det blev til ”1.d4” som jeg udgav ved årsskiftet 1993/94. En solid lille sællert, som vel blev et slags visitkort for Steffen ind til de større forlag, hvor han i de kommende år blev en sikker og vidende forfatter.
Det var allerede dengang klart, at Steffen forstod at udnytte digitaliseringen bedre end mange andre. Hvad der også gav ham job i det civile med årene. For den professionelle skakkarriere, vi nok var mange der havde ventet i de tidlige år, kom aldrig.
Men en form for tryghed er også mere end nødvendig, når man som Steffen får fem børn.
Talentet var der fortsat og blev brugt. IM titlen var for længst i hus, da skakkarrieren endelig blev kronet i 2004 med en DM-titel.
I de senere år faldt Steffen lidt væk fra den øverste top, men pilen viste nu en tand op her på det allerseneste.
Foruden selve skakspillet og bøgerne engagerede Steffen sig dybt i arbejdet med BOCA Juniors hos sin nye klub, Læseforeningen i Odense.
Privat var Steffen for længst flyttet ud af de store byer, som ikke gav ham luft og lys nok. Væk fra Sydfyn, men ikke længere væk end Nordfyn. Her trivedes han fjernt fra den stenbro, som han ofte drog ind til for at spille de store turneringer.
Steffen Pedersen var en venlig, behagelig og generøs mand. Man kunne snakke med ham om mangt og meget. Man kunne dele en øl eller tre med ham og småklukke over de små pudsigheder. Man kunne også sige sin mening om store sager en fredag aften. Og så blive ringet op lørdag eftermiddag af Steffen. For nu havde han dannet sig sin klare mening.
Det er meget, meget mærkeligt, ikke at kunne skrive til Steffen på messenger længere. Dansk skak har lidt et betydeligt tab. Men tankerne går til hans nærmeste. Det var for tidligt, gamle dreng.
Æret være Steffen Pedersens minde.
John Rendboe
I turneringen i Forli i Italien i 1991 slog Steffen Pedersen selveste GM Anthony Miles:
