You are currently viewing Bundesligaen starter

Bundesligaen starter

Verdens stærkeste skakliga, Bundesligaen, starter i denne weekend.

På forhånd ligner mesterskabet et opgør mellem de mangedobbelte tyske mestre Baden Baden (billedet øverst fra den seneste sæson), der har vundet 14 ud af de seneste 15 sæsoner og SC Viernheim, der de senere år har været førsteudfordrer. Baden Baden har et top-8 gennemsnit på 2736 (!), mens Viernheim har et snit på 2703.

Mesterskabsfavoritterne fra Baden Baden kommer til Kiel i weekenden til den første dobbeltrunde, og der er god mulighed for, at der kommer danskere i kamp for SK Doppelbauer Turm Kiel, der om lørdagen møder Baden Baden. For SK Doppelbauer Kiel spiller igen i år GM Jonas Buhl Bjerre og GM Jesper Søndergaard Thybo, mens den nykårede stormester Bjørn Møller Ochsner er ny mand på holdet.

GM Bjørn Møller Ochsner – ny spiller i SK Doppelbauer Turm Kiel

GM Mads Andersen skal med Solingen forsøge at bytte sidste års 4. plads ud med en medalje. Han står som nummer 8 på styrkelisten for det midttyske hold.

Endelig står GM Peter Heine Nielsen på bræt 7 for holdet fra Schachfreunde Deizisau, men de seneste to år har han ikke spillet en kamp for holdet.

Lørdag den 21/10 kl. 14:00:
SK Kirchweyhe − USV TU Dresden
SV Werder Bremen − HSK Lister Turm
SC Viernheim − SG Solingen
Schachfreunde Deizisau − SV Mülheim Nord
SK Doppelbauer Turm Kiel − OSG Baden-Baden
Hamburger SK − SC Ötigheim
SC Heimbach-Weis-Neuwied − FC Bayern München
SC Remagen Sinzig − MSA Zugzwang

Søndag den 22/10 kl. 10:00:
USV TU Dresden − SV Werder Bremen
HSK Lister Turm − SK Kirchweyhe
SG Solingen − Schachfreunde Deizisau
SV Mülheim Nord − SC Viernheim
OSG Baden-Baden − Hamburger SK
SC Ötigheim − SK Doppelbauer Turm Kiel
FC Bayern München − SC Remagen Sinzig
MSA Zugzwang − SC Heimbach-Weis-Neuwied

Også 2. Bundesliga starter med en dobbeltrunde lørdag og søndag. I årets udgave er der kun danskere i SK Doppelbauer Turm Kiel: IM Filip Boe Olsen, IM Rasmus Skytte og FM Mads Boe.

Til gengæld kan Preetzer TSV stort set stillet rent dansk hold i Oberliga Nord Nord, da der er hele syv danske spillere tilknyttet holdet: IM Steffen Pedersen, IM Jens Ove Fries-Nielsen, IM Uffe Vinter-Schou, Kim Henrik Skaanning-Pedersen, CM Bjarne Light, CM Mikkel Vinh Løftgaard og WFM Esmat Guindy. Oberligaen starter med en enkeltrunde søndag.

Link til live på chess24, hvor samtlige partier 1. Bundesliga vises: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/schachbundesliga-2023-2024/1/1/1

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.schachbundesliga.de/

Link til resultater fra den tyske liga: https://ergebnisdienst.schachbund.de/bede.php?liga=bl&runde=1