Søndag den 1. oktober kl. 10-16 er der træningssamling for eliten af juniorskakspillere i Danmark. Det foregår i Skak for sjovs lokaler, Falkoner Alle 36, Frederiksberg, og er arrangeret af Københavns Skak Union i samarbejde med Dansk Skak Union og Skak for sjov. Stormester Mads Andersen (billedet øverst) og FIDE-mester Viktor H. Nielsen er undervisere med et veltilrettelagt fagligt program med tid til socialt fællesskab.
Indholdet i træningssamlingen vil blandt andet være:
* Hvordan bliver jeg bedre til skak?
* Hvor meget – og hvordan – skal jeg træne?
* Hvordan forbereder jeg mig mod en specifik modstander?
* Hvordan bruger jeg bedst computeren i både træning og forberedelse?
Link til indbydelse samt tilmelding: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28237