You are currently viewing Jonas Bjerre videre til 2. runde

Jonas Bjerre videre til 2. runde

GM Jonas Buhl Bjerre fra Skanderborg gik videre til 2. runde i FIDEs World Cup i Baku, Aserbajdsjan, ved at besejre Al Qudaimi (2374) fra Yemen med 1½-½. Jonas vandt det første parti med hvid i spansk, hvor Al Qudaimi ellers kom fint ud af åbningen, men hurtigt trådte forkert, da stillingen blev kompliceret. Partiet:

Andet parti var også spansk, og partiet kom reelt aldrig ud over remisgrænsen. Remis i 40 træk efter trækgentagelse.

Efter en fridag tirsdag, da Jonas jo ikke var involveret i tie-breaks, skal Jonas op imod en erfaren stormester fra Aserbajdsjan. Gadir Guseinov er årgang 1986, og står med et elotal på 2661. Jonas har sort i det første parti, der starter kl. 13:00 dansk tid.

Mens omkring 100 spillere blev slået ud i første runde, og er ved at pakke kufferten for at rejse hjem, træder verdenseliten først ind i turneringen her til starten af 2. runde.

Resterende program for turneringen:
Onsdag den 2. august kl. 13:00: 2. runde – parti nummer 1
Torsdag den 3. august kl. 13:00: 2. runde – parti nummer 2
Fredag den 4. august kl. 13:00: Tie-break
Lørdag den 5. august kl. 13:00: 3. runde – parti nummer 1
Søndag den 6. august kl. 13:00: 3. runde – parti nummer 2
Mandag den 7. august kl. 13:00: Tie-break
Tirsdag den 8. august: Fridag
Onsdag den 9. august kl. 13:00: 4. runde – parti nummer 1
Torsdag den 10. august kl. 13:00: 4. runde – parti nummer 2
Fredag den 11. august kl. 13:00 Tie-break
Lørdag den 12. august kl. 13:00: 5. runde – parti nummer 1 (kvartfinaler)
Søndag den 13. august kl. 13:00: 5. runde – parti nummer 2 (kvartfinaler)
Mandag den 14. august kl. 13:00: Tie-break
Tirsdag den 15. august kl. 13:00: 6. runde – parti nummer 1 (semifinaler)
Onsdag den 16. august kl. 13:00: 6. runde – parti nummer 2 (semifinaler)
Torsdag den 17. august kl. 13:00: Tie-break
Fredag den 18. august: Fridag
Lørdag den 19. august kl. 13:00: 7. runde – parti nummer 1
Søndag den 20. august kl. 13:00: 7. runde – parti nummer 2
Mandag den 21. august kl. 13:00: Tie-break
Tirsdag den 22. august kl. 13:00: 8. runde – parti nummer 1 (finale)
Onsdag den 23. august kl. 13:00: 8. runde – parti nummer 2 (finale)
Torsdag den 24. august kl. 13:00: Eventuel tie-break

Link til live fra åben række fra Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/fide-world-cup-2023/1/1/1

Link til live i Kvinderækken fra Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/fide-womens-world-cup-2023/1/1/1

Link til live i åben række fra Lichess: https://lichess.org/broadcast/fide-world-cup-2023-open-section/round-1-game-1/2e4NVroi

Link til live i Kvinderækken fra Lichess: https://lichess.org/broadcast/fide-world-cup-2023-womens-section/round-1-game-1/LU1RRBcy

Link til hjemmesiden for turneringen: https://worldcup2023.fide.com/