You are currently viewing IM Filip Boe Olsen vandt Påskelyn

IM Filip Boe Olsen vandt Påskelyn

IM Filip Boe Olsen vandt fredag aften Påskelyn på Hotel Svendborg. I år gav det dog ikke et Danmarksmesterskab i lynskak, da dette først afholdes i maj i Hvidovre samtidig med DM i hurtigskak.

Påskelyn var ellers ligeså velbesøgt som et DM med deltagelse af 98 spillere. Konceptet var ændret ved at de indledende grupper var afskaffet, og man i stedet spillede alle-mod-alle i 14-mands grupper.

I den øverst gruppe gik de 4 bedste spillere videre til en semifinale, og her måtte der korrektion til inden det var afgjort:

1. GM Allan Stig Rasmussen, 10½ point
2. IM Martin Haubro 10 point
3. IM Nikolaj Borge, 9 point
4. IM Filip Boe Olsen, 8 point – korrektion 56,75
5. FM Viktor Haarmark Nielsen, 8 point – korrektion 42
6. FM Mads Boe, 8 point – korrektion 40,5

Dermed kom semifinaleopgørene til at stå imellem:

GM Allan Stig Rasmussen – IM Filip Boe Olsen
IM Martin Haubro – IM Nikolaj Borge

Seminfinalerne

IM Filip Boe Olsen slog overraskende den mangedobbelte Danmarksmester i lynskak, GM Allan Stig Rasmussen ud efter Armageddon, og også opgøret mellem IM Nikolaj Borge og IM Martin Haubro måtte afgøres efter omkamp. I begge matcher var det sort der trak sig sejrrigt ud af opgøret.

Finalen

I finalen vandt Filip det første parti, og da Nikolaj jo var nødt til at vinde prøvede han at forcere stillingen i et remistårnslutspil med få bønder tilbage, og endte i stedet med at tabe. Dermed blev Filip Påskemester med en samlet sejr på 2-0 over Nikolaj.

Gruppe 2 blev vundet af FM Jens Ramsdal, der scorede 9½ point i de 13 partier. Jeppe Hald Falkesgaard blev nummer 2 med 9 point, og tredjepladsen gik til Ole Mikkelsen på 8 point.

Link til partier fra Påskelyn: https://www.liveskak.dk/DM/2023/lyn/

Link til resultater fra Påskelyn: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27955