You are currently viewing Ekstra IM-norm

Ekstra IM-norm

Vi er blevet opmærksomme på, at vi har overset en IM-norm i Skakligaen. Også Hillerøds Jens Østergaard opnåede nok point til at score en IM-norm.

På billedet øverst i artiklen har Jens Østergaard de hvide brikker mod Kåre Kristensen ved Danish Club Cup 2021 i Køge, mens GM Jonny Hector kigger på.

Et enkelt point blev scoret, da modstanderen tog fejl at starttidspunktet, og kom for sent. Men det er tilladt at vinde et parti uden kamp og stadig score en norm, fortæller international dommer Arild Rimestad til skak.dk. Det fremgår af paragraf 1.4.1.c i FIDE Title Regulations.

Jens Østergaard mødte undervejs to GM’ere, en IM’er og to FM’ere, så kravet om 5 titelholdere er opfyldt. Seks gevinster, to remiser og et enkelt tabsparti er sammensætningen af de 7 point af 9, som blev opnået.

Til lykke til Jens Østergaard og undskyld at vi i første omgang overså normen.

Det er Jens Østergaards første IM-norm.

Normen fremgår også af Divisionsskaksiden i dag: https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/79