You are currently viewing Kort nyt uge 10
smart

Kort nyt uge 10

Chessemy Open i Nordtyskland sluttede søndag i den nordtyske by Walsrode. CM Mikkel Vinh Løftgaard blev bedst placerede dansker med 6 point og en placering som nummer 16. En ganske flot præstation af den unge fynbo, der vandt over 20 elopoint. også IM Rasmus Skytte havde en rigtig fin turnering , og kunne med 5½ af 8 (oversidder i sidste runde) sætte 30 elopoint ind på kontoen ved at lave en ratingpræstation på 2470. Jeppe Hald Falkesgaard fik 41 point, Karl Emil Elmer Nielsen-Refs fik 4 point og Robert Skytte 3 point.

Partier fra turneringen på Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/chessemy-open-2023-b/3/1/1

Link til resultater fra turneringen: http://chess-results.com/tnr683952.aspx?lan=32

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.chessemy.com/Turniere-Events/chessemy-Open/


Pige-DM blev spillet i den forgangne weekend på Fredericia Realskole, og havde deltagelse af 33 piger. Der blev spillet 9 runder i grupperne C+D og E+F. De fire ny Danmarksmestre blev:

Gruppe C: Caroline Bruntse, 7 point
Gruppe D: Leia Andries, 8 point
Gruppe E: Mille Sinding, 8 point
Gruppe F: Amanda Skytte, 6 point

Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.pigedm.dk/

Alle deltagere til Pige-DM samlet foran Fredericia Realskole inden sidste runde

Fries Nielsen børne-og hurtigturnering blev i lighed med Pige-DM spillet lørdag på Fredericia Realskole. Turneringen havde deltagelse af 82 deltagere. Toppræmier på henholdsvis 5000, 2500 og 1000 kr. i den øverste gruppe, havde lokket to GMere og to IMere til Fredericia.

Den øverste gruppe blev spillet som en lukket 10-mandsgruppe, og det blev en relativ jævnbyrdig affære i toppen. GM Jesper Søndergaard Thybo og IM Filip Boe Olsen (billedet øverst – med turneringsarrangør Niels Jørgen Fries Nielsen) delte turneringssejren med 6½ point foran GM Allan Stig Rasmussen med 6 point.

Gruppens helt store overraskelse var 13-årige Emil Zander, der som lavest rated i gruppen endte på fjerdepladsen med 5½ point, og undervejs blandt andet besejrede både IM Filip Boe Olsen og FM Mads Boe.

Stærkt resultat af 13-årige Emil Zander

De øvrige turneringsvindere:
Gruppe 2: Adrian Stenstrup Thorsen, 8 point
Gruppe 3: Villads Majvang Sandmann, 7½ point
Skoleskak gruppe 1: Alexandru Pirtac, 9 point
Skoleskak gruppe 2: Nor Skytte, 8½ point
Skoleskak gruppe 3: Ludvig Skælbæk og Sofus Lindegaard Skov, 7 point

Link til resultater fra turneringen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27532


I løbet af blot 15 dage blev Skaksommerlejren på Skanderup Efterskole fuldtegnet. Der blev endda etableret 10 ekstra pladser, så årets deltagerantal kommer op på 100 unge deltagere. Det er dog stadig muligt at komme på venteliste ved afbud.

Se mere på lejrens hjemmeside : https://skaklejr.dk/

Skaksommerlejren på Facebook: https://www.facebook.com/skaklejr


I skrivende stund er der 153 tilmeldte til DM i påsken i Svendborg. Bemærk at tilmeldingsfristerne er som følger: Kandidatklassen, samt G7: Sidste frist for tilmelding og betaling mandag den 3. april kl. 18:00.
Kort Påske 1 samt G5 1: Sidste frist for tilmelding og betaling fredag den 31.marts kl. 18:00.
VeteranG5 2 samt kort Påske 2: Sidste frist for tilmelding og betaling onsdag den 5.april kl. 18:00

I Kandidatklassen ser top 5 foreløbig således ud:

  1. FM Jens Albert Ramsdal, SK1968 (2381)
  2. FM Nicolai Kistrup, BMS (2293)
  3. FM Casper Yukun Liu, BMS (2242)
  4. FM Poul Rewitz, SK1968 (2231)
  5. Nicolai Maxime Østensen, Norge (2204)

Link til hjemmesiden for DM: https://skak-dm.dk/2023/


Den islandske skakliga (Kvika League) afgøres i denne uge fra onsdag og frem til søndag. GM Henrik Danielsen og FM Søren Bech Hansen repræsenterer Skákdeild KR, der ligger som nummer fire ud af seks hold.

Link til hjemmesiden for turneringen: https://skak.is/islandsmot-skakfelaga/