Hurtigskak DM den 6. november er aflyst – men spilles muligvis senere på året. På grund af flere store turneringer på Sjælland i weekenden den 4. – 6. november har det været svært at skaffe deltagere til DM i Hurtigskak, derfor aflyses/udsættes turneringen skriver arrangørerne her.
Vil man gerne spille hurtigskak på Sjælland den 6. november alligevel, er Nordkalottens hurtigturnering en anden mulighed. Se indbydelsen her.
GM Boris Chatalbashev fra Køge Skakklub blev en sikker vinder af The 46th Guernsey Open, der sluttede den 22. oktober. Chatalbashev scorede som den eneste 6½ af 9 og henviste GM Mark Hebden fra England til andenpladsen ½ point bagude. Med førstepladsen fulgte et trofæ og 1.600 britiske pund.
Se mere: www.guernseychessfestival.org.gg
Fire danske spillere er med i Bangkok Open 2022 fra den 22. til 30. oktober. I den åbne gruppe deltager Niels Schou, Thomas Tange Jepsen og Hans Haagen Larsen mens Omar Torbjørn Østerhus er med i Challenge-gruppen. Den åbne gruppe føres efter de første fem runder af GM Grzegorz Nasuta (2542) fra Polen.
Se mere her: Bangkok Chess Club – The Ultimate Test of Cerebral Fitness
Resultater: http://chess-results.com/tnr672705.aspx?lan=1&art=25&fedb=DEN&turdet=YES&flag=30
DM i K-skak 2022 er afgjort. Michael D.F. Sørensen fra Silkeborg Skakklub vinder med 7 point af 12 mulige. (ti remiser og to gevinster.) Michael D.F. Sørensen havde bedre korrektion end IM Allan Ringsborg på andenpladsen.
Se slutstillingen her: https://www.iccf.com/event?id=96728
Oksana Vovk deltager i det åbne islandske mesterskab for kvinder fra den 24. oktober til den 30. okt. Oksana har 1½ point efter de første to runder.
Resultater: https://chess-results.com/tnr675586.aspx?lan=1&art=2&rd=2&flag=30
Live: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/icelandic-open-womens-championship-2022/
De danske spillere kom individuelt godt ud af den første dobbeltrunde i Bundesligaen. Mads Andersen (fotoet øverst i artiklen) scorede 2 af 2 for SG Solingen ved at besejre GM Aleksandar Kovacevic (2471), SK Kirchweyhe og GM Romain Edouard (2554) fra Werder Bremen. Solingen vandt begge kampe. Jonas Bjerre og Jesper Thybo scorede begge 1½ af 2 for Doppelbauer Turm Kiel, der dog tabte 1½ – 6½ til de forsvarende mestre OSG Baden-Baden lørdag, men søndag blev det til en 8 – 0 sejr over TSV Schönaich.
Partier, tabel med mere: https://www.schachbundesliga.de/
Junior-VM på den italienske ø Sardinien er slut. Vinder af den åbne række blev overraskende IM Abdulla Gadimbayli (2499) fra Aserbajdsjan med 8 af 11 og bedre korrektion end GM Adam Kozak (2516), Ungarn, IM Nikolozi Kachareva (2512), Georgien, GM Fransesco Sonis (2531), Italien og GM Leon Luke Mendonca (2558) fra Indien. Den danske deltager, IM Filip Boe Olsen, blev nummer 50 i det stærke selskab mod en startseedning som nummer 37.
I pige/kvinde-rækken vandt WGM Govhar Beydullayeva (2356) fra Aserbajdsjan med 8½ point af 11 og bedre korrektion end WIM Assel Serikbay (2181) fra Kazakhstan. Den danske deltager Shanne Hedegaard Jacobsen scorede 3½ point og sluttede en enkelt plads over sin seedning som nummer 64. Hun vandt 10 Elo-points i turneringen.
Link til resultater fra turneringen: https://chess-results.com/tnr670407.aspx?lan=1
Link til turneringens hjemmeside: https://www.fideworldjunior2022.com/