You are currently viewing FREDERICIA CHESS 2022

FREDERICIA CHESS 2022

Claus Marcussen er formand for Fredericia Skakforening og hovedarrangør af den årlige skakfestival. Festivalen er tilbage igen efter coronapause, og Claus Marcussen skriver til skak.dk:

Efter tvungen pause siden 2019 (billedet øverst fra denne turnering) er Fredericia Skakforening atter på banen med deres skak festival. Programmet består som tidligere af IM gruppe, WIM gruppe, Hurtigskak, Skoleskak og EMT. Så i dagene 25. – 29. maj vil der være rig lejlighed til både at se og/eller spille skak.

Vi har i år prioriteret at der er en spiller fra Ukraine med i begge de internationale grupper.

Noget skuffende har det været stort set umuligt at finde danske kvinder der kunne spille. En del finder 9 runder på 5 dage for anstrengende, andre havde allerede planlagt andre ting. Sidstnævnte skyldes helt sikkert at vi har været sent ude. Beslutningen om at arrangere kom 3 måneder senere end normalt.

Derfor består WIM gruppen kun af 6 spillere, som så spiller dobbelt runde alle-mod-alle. Dermed er turneringen normgivende. Deltagerne i ratingorden er :

1. WGM Evgeniya Doluhanova, Ukraine (2270)
2. WIM Aleksandra Lach, Polen (2202)
3. WIM Hanne Goossens,Belgien (2184)
4. WFM Katarzyna Dwilewicz, Polen (2079)
5. WIM Christin Andersson, Sverige (2028)
6. Sofie Bech Dürrfeld, Danmark (1773)

Sofie Bech Dürrfeld – eneste danske deltager i WIM-turneringen.

Næste år vil vi kun arrangere WIM turneringen, hvis vi før årsskiftet har tilsagn fra mindst 4 danske spillere.

IM turneringen i ratingorden:

1 IM Egor Bogdanov, Ukraine (2415)
2 FM Isak Storme, Sverige (2388)
3 IM Jens Ove Fries Nielsen, Danmark (2370)
4 FM Rógvi Egilstoft, Færøerne (2334)
6 IM Uffe Vinther-Schou, Danmark (2321)
6 FM Mads Boe, Danmark (2290)
7 FM Jonas Hilwerda, Holland (2275)
8 FM Jens Albert Ramsdal, Danmark (2267)
9 Peter Thorsbro, Danmark (2192)
10 Adesh Easwaralingam, Danmark (2116)

I forhold til tidligere år har gruppen en anelse lavere rating gennemsnit. Sandsynligvis bliver IM normen på 6½ point.

IM Jens Ove Fries Nielsen – førstebræt i Fredericia og blandt favoritterne i IM-turneringen.

Turneringen har hjemmesiden: fredericia-skakforening.dk/IM2022/.

Her finder du også tilmelding til de øvrige turneringer. Du kan også finde dem i turneringssystemet, hvor også lodtrækningen til WIM- og IM-gruppen kan ses:

IM og WIM: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourid=27349&curtab=tour-table

Fredericia Chess EMT 2022: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27389

Fredericia Rapid Chess 2022 – SGP6: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27388

Live fra IM-gruppen: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/frederica-chess-2022-im/