Søndag den 8. maj fra kl. 9.30 til kl. 16:00 holdes det store bredde-arrangement for alle skakglade børn og unge i hele Danmark: København Open i skoleskak. Det foregår i flotte rammer på Frederiksberg Rådhus, og arrangeres af Københavns Skoleskak og Frederiksberg-foreningen Skak for sjov.
“Klar parat skak”-gruppen for absolut begyndere varer til kl. 12.30, Begyndergruppen ventes at slutte kl. 14, og Basis- og Mestergruppen spiller til 15.30-tiden.
Der er tradition for at København Open i skoleskak er et springbræt i en god skak-karriere for den talentfulde ungdom. Den første open i 2009 blev således vundet af Martin Percivaldi; året efter vandt Martin Haubro, og senere har Viktor Haarmark Nielsen, Casper Liu og Lukas Iskos opnået titlen som “Mester i København Open”.
Mere information og mulighed for tilmelding på Skak for sjovs hjemmeside.