You are currently viewing GM Mads Andersen vandt i Fredericia

GM Mads Andersen vandt i Fredericia

84 skakspillere deltog lørdag i Fries Nielsen børne-og hurtigskakturnering, der blev afviklet på Fredericia Realskole i et samarbejde mellem brødrene Fries Nielsen, Fredericia Realskole og Fredericia Skakforening.

En førstepræmie på 5000 kr. og en andenpræmie på det halve, havde fået de tre stærke stormestre GM Mads Andersen, GM Jesper Søndergaard Thybo og GM Allan Stig Rasmussen lokket til Fredericia.

Turneringen blev spillet i lukkede 10-mandsgrupper, og i den øverste gruppe dominerede de tre stormestre totalt. Alle tre vandt samtlige partier imod de øvrige deltagere på nær en enkelt remis. Inden sidste runde havde Jesper Thybo 8 af 8, og Mads Andersen 7½, og de mødtes i et altafgørende parti for turneringssejren. Mads Andersen (billedet øverst sammen med turneringsarrangør Niels Jørgen Fries Nielsen) trak det længste strå og turneringssejren. GM Allan Stig Rasmussen blev nummer 3 med 7 point.

GM Allan Stig Rasmussen, GM Mads Andersen, GM Jesper Søndergaard Thybo og turneringsarrangør Claus Marcussen. Foto: Jan Rosenberg

I de øvrige grupper var der også flotte præmier, og tilmed havde arrangørerne gjort kantinen gratis for alle deltagerne.

Gruppevinderne i turneringen:

Mester 1: GM Mads Andersen, Skanderborg, 8½ point
Mester 2: Daniel Tuk Hartsø Jarlskov, BMS og Mikkel Nørgaard, PM, 7 point
Basis 1: Adrian Stenstrop Thorsen, Springeren Kolding 6½ point
Basis 2: Noa Sinding, Syddjurs, 7½ point
Basis 3: Frida Bjerregaard Hagen, Næstved, 9 point (!)

Udover disse grupper blev der spillet tre skoleskakgrupper med 34 deltagere. Resultaterne er endnu ikke lagt i turneringssystemet.

Vinderne af Mester 2: Mikkel Nørgaard og Daniel Tuk Hartsø Jarlskov. Foto: Jan Rosenberg
Vinder af Basis 1: Adrian Stenstrup Thorsen. Foto: Jan Rosenberg
Vinder af Basis 2: Noa Sinding. Foto: Jan Rosenberg
Vinder af Basis 3: Frida Bjerregaard Hagen. Foto: Jan Rosenberg

Link til resultater fra turneringen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27218