You are currently viewing DM starter lørdag

DM starter lørdag

Danmarksmesterskaberne i skak slår dørene op til første runde i Landsholdsklassen lørdag den 16. oktober kl. 14.00 på Hotel Svendborg i centrum af byen med samme navn.

Stævnet arrangeres af Fynsk Skak Union i samarbejde med skakklubberne Sydøstfyn og Tårnet, Svendborg. Normalt ligger DM jo i påskeferien, men stævnet måtte igen i år flyttes af hensyn til corona-epidemien.

I Landsholdsklassen er der fem stormestre til start, og første runde ser således ud:
GM Sune Berg Hansen – IM Mikkel Djernæs Antonsen
IM Nikolaj Borge – GM Allan Stig Rasmussen
IM Jens Ove Fries Nielsen – GM Boris Chatalbashev
GM Lars Schandorff – GM Jesper Søndergård Thybo
FM Poul Rewitz – IM Martin Haubro

GM Jesper S. Thybo er forhåndsfavorit med 2602 i Elo-rating. Foto: Thomas Vestergård

Landsholdsklassen spiller fra lørdag den 16. til søndag den 24. oktober. Alle dage kl. 14.00 på nær sidste runde, der starter kl. 12.00.

I alle klasser spilles der med betænkningstiden 90 minutter til 40 træk plus 30 minutter til resten af partiet med tillæg af 30 sekunder pr. træk hele partiet igennem.

Der vil igen i år være livekommentering fra spillestedet. I år er de to kommentatorer FM Mads Boe og IM Rasmus Skytte. Man kan følge med her.

Dansk Skak Union deler i år spillestedet med Dansk Bridgeforbund, der også afvikler en større turnering i efterårsferien.

I flere af de sideløbende klasser kan tilmelding stadig nås. Se indbydelsen her.

Turneringens hjemmeside: skak-dm.dk

Live fra Landsholdsklassen: https://liveskak.dk/DM/2021/
Live fra Kandidatklassen: https://liveskak.dk/DM/2021/live2/
Live fra G7: https://liveskak.dk/DM/2021/live3/
Livekommentering: https://www.twitch.tv/danskskakunion

Live fra Chess24