Dansk Skak Union, Fyns Skak Union og skakklubberne Sydøstfyn og Tårnet Svendborg indbyder som bekendt unionens medlemmer til DM i skolernes efterårsferie i uge 42. Normalt holder vi jo DM i påsken, men på grund af corona-situationen i foråret, var det ikke muligt at holde et traditionelt DM i Svendborg.
I uge 42 er stævnet lidt mindre end normalt, bl.a. på grund af at vi skal dele hotellet med vores venner fra Dansk Bridgeforbund, der også holder DM i den uge.
Men der er bestemt plads til flere deltagere end de 76, der er tilmeldt lige nu. Hvis man melder sig til, og betaler, inden den 30. september, kan man spare 100,- kr. på indskuddet.
I Landsholdsklassen er der i skrivende stund 4 tilmeldte, det vil under alle omstændigheder blive udvidet til 10, når første runde skydes i gang lørdag den 16. oktober kl. 14.00.
GM Jesper Søndergaard Thybo – fotoet øverst i artiklen – er indtil videre favorit til at vinde Landsholdsklassen.