Holbæk Løvfald havde i årets udgave deltagelse af 78 spillere. Turneringen blev spillet i 13 lukkede 6-mandsgrupper. Arrangørerne var desværre nødt til at afløse Holbæk Mini Løvfald, da der ikke var nok begyndere der ønskede at deltage, men flot med en turnering med så mage deltagere.
Gruppevinderne i turneringen blev:
Mester 1: Thomas Bach Nielsen BMS, 4½ point
Mester 2: Jacob Mejvik, Sverige og Joel Nilsson, Sverige, 3½ point
Mester 3: Anastasios Koukas, Grækenland, 4 point
Mester Light: William Johansson, Sverige, 4 point
Gruppe 5: Vedant Kumar Saravana, ØBRO, 3½ point
Gruppe 6: Noah Krug Wahlgreen, BMS, 3½ point
Gruppe 7: Emil Zander, Kjellerup og William Pihl, BMS, 3½ point
Gruppe 8: Laurits Bønsvig Wehding, Amager, 4½ point
Gruppe 9: Anton Bønsvig Wehding, Amager, 4 point
Gruppe 10: Jakob Dreyer-Stapput, Damhus, 4 point
Gruppe 11: Kathrine Lindegaard Bruntse, Læsef. 4 point
Gruppe 12: Vincent Videbæk, Holbæk, 4½ point
Gruppe 13: Kasper Erbou Andersen, Køge, 5 point (!)
Link til resultater fra turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourid=26794&curtab=tour-table
Link til Holbæk Skakklubs hjemmeside: http://www.123hjemmeside.dk/skakforsjov/
Kvindelandsholdet var i den forgangne weekend samlet til træningssamling i ØBROS lokaler i København (billede øverst fra arrangementet). Det var første gang at den relativt nye kvindelandstræner, Jacob Sylvan, mødte spillerne “live” – uden at det var på nettet.
Lørdag blev der arbejdet med så forskellige temaer, som bondeslutspil, dronningeofre og taktiske opgaver, mens søndagen stod på teamerne dronning mod tårn og let i forskellige situationer, samt vurderingsopgaver.
Link til Kvindelandsholdet i skak på Facebook: https://www.facebook.com/kvindelandsholdet.i.skak
IM Filip Boe Olsen har deltaget i den næstbedste polske skakliga, hvor hele turneringen blev afviklet over 9 runder i perioden fra den 4/9 til den 11/9. Filip havde en mindre heldig turnering for holdet Sz.S.O.N. Dąbrowa Górnicza, hvor han måtte nøjes med scoren 3/9, hvilket var 2 point under forventet score. Holdet sluttede som nummer 5 ud af 26 deltagende hold. De to bedste hold rykkede op.
Link til resultater fra turneringen:
Hurtigskak DM for seniorer 2021 spilles i Aarhus i weekenden den 2. oktober og 3. oktober. Der spilles 8 runder schweizer i de to grupper +50 og +65. Betænkningstiden er 20 minutter + 10 sekunder pr. træk. I skrivende stund er der 36 deltagere tilmeldt turneringen. Tilmeldingsfristen er fredag den 24. september. Lørdag aften er der stævnefest få meter fra spillestedet.
Link til turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26849
Der er stor skaksult flere steder i landet. I Aalborg Skakforening er der hele 70 deltagere i klubturneringen, der netop er startet. I tabellen ses 18 nye medlemmer af klubben. En flot start på efterårssæsonen.
Aalborg Skakforenings hjemmeside: http://aalborgskakforening.dk/
Amager Skakforening skriver til skak.dk: Udeskak med Amager Skakforening og Dansk Skoleskak
I lørdags den 11. september sad 24 håbefulde børn og voksne skakspillere klar til at udfordre stormester Sune Berg Hansen i simultan foran Idræts- og kulturcenteret PRISMEN på Amager, og der gik mere end to timer før stormesteren havde nedkæmpet den sidste modstander. Forinden var der dog to af Amager Skakforenings stærke spillere – Silas Lorenzen og André Anda – som havde fået ram på Sune og derved vundet en middag for to på Øens Spisested.
Rigtig mange kiggede forbi, og flere viste interesse for at spille mere skak og blive medlem i klubben. Amager Skakforening har planer om at få området foran vores spillested udviklet til et udendørs skakmiljø bl.a. med permanente skakborde, og de fremmødte kommunalpolitikere bakkede op om idéen.
Der er ingen tvivl om, at det gode samarbejde med Dansk Skoleskak om arrangementet gav en god reklame for skakspillet både i klubben og i skolen. Andre klubber opfordres til at søge dette samarbejde, hvor det kan lade sig gøre.