You are currently viewing Konventum & Højstrupgård Weekend

Konventum & Højstrupgård Weekend

Arrangørerne bag Xtracon Chess Open har forståeligt nok ikke turdet arrangere Nordens største turnering her i 2021 med de store økonomiske riscici, der er forbundet med så stort en arrangement, som meget vel enten kunne være blevet aflyst eller begrænset i deltagerantal på grund af coronaen.

I stedet har man valgt at arrangere en weekendturnering over 5 runder i de smukke rammer på Konventum, Erling Jensens Vej 1 og Højstrupgård, Ejler Jensens Vej 1 i Helsingør.

Det ser ud til at være et rigtig godt alternativ. I hvert fald er der tilmeldt hele 128 spillere i turneringen, hvoraf de fleste er danskere.

Turneringen afvikles i fire grupper med 32 deltagere i hver gruppe og med en førstepræmie på 4000 kr. og andenpræmie på 2000 kr. i hver af grupperne.

Top 10 i turneringen ser således ud:
1. GM Jonny Hector, Skakklubben Nordkalotten (2479)
2. IM Martin Haubro, BMS Skak (2405)
3. Aref Vasli, Brønshøj Skakforening (2400)
4. IM Jens Ove Fries Nielsen, Fredericia Skakforening (2351)
5. IM Nikolaj Borge, Hillerød Skakklub (2350)
6. IM Andreas Skytte Hagen, Næstved Skakklub (2349)
7. Pelle Rødkjær Bank, Skakklubben af 1968 (2321)
8. FM Jens Albert Ramsdal, Skakklubben af 1968 (2285)
9. FM Matthias Bach, Tyskland (2277)
10. FM Tim Jaksland, Hillerød Skakklub (2238)

IM Martin Haubro – blandt favoritterne i Helsingør i denne weekend. Foto: Mads Boe

Program for turneringen:
Fredag 23. juli kl. 18:30: 1. runde
Lørdag 24. juli kl. 10:00: 2. runde
Lørdag 24. juli kl. 15:30: 3. runde
Søndag 25. juli kl. 10:00: 4. runde
Søndag 25. juli kl. 15:30: 5. runde

Der er fri adgang for tilskuere under turneringen, såfremt coronapas kan fremvises.

Dansk Skaksalg er til stede under turneringen i lokale C13 på Konventum. Åbningstiderne er:
Fredag den 23. juli – kl. 20.00 – 23.00
Lørdag den 24. juli – kl. 13.00 – 16.00 og kl. 18.00 – 20.30
Søndag den 25. juli – kl. 13.00 – 16.00

Lørdag aften kl. 20:30 til 22:00 afholder IM Jakob Aabling Thomsen og Michael Agermose Jensen et gratis foredrag med udgangspunkt i deres nye bog “The Exhilarating Elephant Dragon”.

I den øverste gruppe sendes alle partier live fra følgende link: http://liveskak.dk/2021/konventum-hojstrupgaard/

Link til resultater fra turneringen: http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=26731

Turneringens hjemmeside: http://chessfestival.dk/